Sneploven til OHJ 38, billeder fra 29-06-23

af Steffen Dresler, 30/6 2023, 08:49 (448 dage siden) @ Steffen Dresler

Ved hurtig søgning på internettet "OHJ 38 med sneplov 1980", fremkom flere billeder og også et screen-shot fra en bog (desværre for mig ukendt, men sikkert OCMP bog om OHJ), hvorfra tydeligt fremgår, at den nuværende plov fotograferet igår den 29. JUN 2023 i Gørlev, IKKE er den originale fra "Snekatastrofen i 1979". Den blev jo som bekendt ødelagt og en ny måtte jf. vedhæftede fremstilles, hvilket jo også "Ladvogn" skriver i et tidligere indlæg.

[image]
OHJ 38 med ny sneplov FEB 1980, foto Ole-Chr. M. Plum.

Derfor tillader jeg mig at skrive, efter at have set og sammenlignet med andre foto, at den nuværende sneplov ikke er den "jernbanehistoriske" i den forstand som benævnt af flere i denne tråd. Om man så stadig er interesseret i at købe og bevare den værende plov er jo op til ejerne og eventuelle købere.

Ploven skulle være til at komme til med en lastvogn (med tilladelse til at befare arealet) med en kraftig kran.

Mvh

Steff

NB: Ommaling er ikke nødvendig, da den jo har sine originale farver;-)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak