PKP Damplokomotivkørsel på polsk i 1959

af Steffen Dresler, 3/5 2023, 15:02 (506 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Kære alle

To i hvert sit regi egentligt også for danske damphistoriske øjne interessante film, der i store træk viser, hvordan lokomotivtjeneste også var i DK foruden DR. Se tidligere omtalte film med DB BR 03, hvor der blev byttet noget rundt, sikkert tiden og dampens kommende udrangering.

Den første film med ”Afslutningstjeneste” efter hjemkomst til depotet og den sidste film om forberedelserne til toget afgang med bremseprøver, aflevering af bremseseddel, Lkf. påbudte kontrol med sammenkobling mellem lokomotiv og stammen og andre kontroller.

Vedr. afslutningstjenesten bemærk de forskellige delelementer, det manuelle og Lkf. kontrol. Bl.a. rensning af røgkammer, tømning af fyret og risten der ”tippes,” kontrol af tæthed med røgrørerne i fyrkassen, genforsyne tenderen med kul (med vejerseddel), vandpåfyldning med tilsætning af PKP ”ALCO tabletter” i fødevandet, påfyldning af bremsesand samt ”lægge maskinen i seng” med vågefyr.
Det hele afsluttes med papirarbejdet med eventuelle bemærkninger i driftsbogen mv.

Bemærk at der er signalsammenfald med mange DRG/DR/DB anvendte signaler.

Egentligt lidt underligt, at Statsbanerne ikke anvendte film mere i undervisninger/hvervningen, se bl.a. den lange række af instruktionsfilm fra England produceret af LMS for alle de store selskaber.

Så Morten, "der ikke har forstand på damplokomotiver", her er lidt at få forstand på😊

Bedste hilsener

Steff


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak