Avatar

Billeder - denne gang i al fald sabotage.

af Morten Flindt Larsen, København K, 19/4 2023, 19:13 (593 dage siden) @ Harald

Banen mellem Vejen og Brørup blev dobbeltsporet i 1939, så det kan derfor godt tænkes at sabotagebillederne kan stamme fra denne del af strækningen. Længere vestpå blev der først dobbeltspor i 2014, mig bekendt. Kirken, som anes i det fjerne kunne måske være Læborg Kirke, som ligger o. 4 km. i luftlinje mod nord fra jernbanen. Den har et lavt kirketårn, og dens placering i landskabet passer ret fint med billedets gengivelse. Terrænet synes at passe godt med det moseområde, som ligger mellem jernbanen og den bakke, som Læborg befinder sig på.
Det vides med sikkerhed, at sabotage fandt sted flere gange på strækningen mellem Vejen og Brørup. Jeg vil ikke her udbrede mig mere om det, men blot nævne, at der var en kommando af tyske revaliderings-soldater i Vejen. Deres leder var meget lidt krigsvenlig, men skulle lade sine soldater patruljere langs banen.

Det kan jo stemme med, at der blev opsat daglyssignaler på strækningen ved anlægget af dobbeltsporet.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak