Hvilket lokomotiv?
Kære alle
Efter min bedste overbevisning er det et stærkt moderniseret/ændret MS førerbord, da det faktisk = med JBM MS 401/402 efter revision. Altså i endelig udgave ”svigerfar” sidder ved.
De billeder jeg har kunnet finde i diverse udgivelser – bortset fra EVP hjemmeside – viser samme billeder fra lidt forskellige vinkler på et MB førerbord. Altså BÅDE benævnt som MS og som MB i teksterne, men rettelig altså et MB førerbord. Hvis man ser meget efter, kan man ud af vinduerne se samme baggrund, ok lidt nemmere med Tif filer.
MS/MB lyntogene fik ændret deres førerbremseventiler muligvis et par gange, altså flere forskellige udformninger af ”huset” for førerbremseventilen med forskellige funktioner, bl.a. ”Forspandskørsel” hvilket var nødvendigt fra og med anskaffelsen af MB lyntogene og med styreledning.
I princippet skulle/var førerbordene de samme, 4 motorer med deres instrumenter, kørekontrol håndtag, regulator og førerbremseventil med diverse manometre, dødmandsknap m.v..
Lanternerne blev jo ændret også, øverste på MB var jo en del af slutsignalet på lyntog og S-tog uanset litra. Pariserlynet (MS 1-2) og senere NEPTUN førte jo ekstra lanterner for kørsel i hhv. Frankrig og Tyskland.
Jeg har desværre IKKE med positiv identifikation fundet et billede af et MB førerbord fra efter krigen.
Som jeg ser Krabsens billede på trods notatet på bagsiden, er der ikke liv i mukkebikken, alle håndtag for motorerne står på stop og der er ikke tryk i ledningen og der mangler lige nogle håndtag/nøgler. Men man ved jo aldrig.
Mine billeder fik jeg i 1984 fra Helgoland i.f.m. noget kommende skriveri og jeg har jo selvfølgelig troet på det skrevne hhv. MS og MB førerbord selvom det viser sig at, alle var MB optaget i forskellige vinkler.
Nedenfor screenshot af MS 1 førerbord optaget i foråret 1935, der er sket store ændringer siden bl.a. udformningen af kontakter mv.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler