Jeg bemærkede at det gamle perrontag mellem spor 3 og 4 har et knæk i midten, som kunne antyde at spor 3 og 4 har været krummet med centerpunkt mod sydøst. Dette vil danne en S-kurve med kurven lige nord for perronerne.

Der må næsten være en historisk forklaring til dette knæk i taget.

Har I et bud på årsagen?

Måske. Her er foreløbig et lodfoto af fænomenet.

Min hypotese er, at der er tale om en udvidelse af taget over spor 3/4, foretaget da der blev bygget tunnel under Oslo Plads.

Oprindeligt var der ingen perrontag på stationen, og da banen ikke var ført igennem til København H, var der omløbsspor ved perronerne, som det ses her ca. år 1900:

Det har således været det oprindelig sporforløb med omløbsspor, der til dels definerede tagenes bredde; her ved spor 1/2 under opførelse 5. aug. 1915:

Da tunnel under Oslo Plads bygges, ønsker man at skabe en overdækket passage fra perronen til indgangen til tunnelen og man "forlænger verden med brædder", så brugerne kan komme til og fra togene uden at blive alt for våde i regnvejr. Det ses her, at taget må være udvidet ved den lejlighed. Hvornår præcis dette er sket, ved jeg ikke, men tunnellens 1 etape er formentlig bygget i 1930'erne, da S-banen kom til. Det brede tag kan i hvert fald ses på lodfoto fra 1944. Tunnelen er senere forlænget ved broudvidelsen ca. 1960. Man kan i tunnelen se forskel på den oprindelige og senere del.