toilet i toget.

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 25/3 2013, 01:59 (4291 dage siden) @ Erik Kjærgaard

Jeg skal ikke ind i en større debat om hvornår, men måske lidt om hvor:

Da beboerne langs Kystbanen gentagne gange havde klaget over diverse "guirlander" hængende i træerne i deres baghaver op mod banelinien, besluttede DSB at holde toiletterne aflåset indtil Klampenborg.

Dette medførte straks følgende herlige vers fra Kumbel, -dvs. Piet Hein- på bagsiden af POLITIKEN:

"I Kystbanetoget på dørene står,
toilettet lukket til Klampenborg.
Sig så om DSB´s drift, hvad De vil,
---her har man noget at holde sig til.
"

Hertil en af Piet Hein´s pragtfulde små vignetter af den stakkels Kumbel, der sad og ventede -ved siden af toiletdøren i Kystbanetoget-, med et særdeles sammenbidt ansigtsudtryk ! ! !

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=marts-2013


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak