Ugens Triangel - (LB) M 5 (2 fotos)

af Niels Munch, 13/3 2013, 19:19 (4304 dage siden)

Go' aften i forum,

Vi har før beskæftiget os med RGGJ-levninger, og det vil vi atter komme til for en kort stund:

[image]
RGGJ M 5 i Rudkøbing, 25.07.1962 (nm).

Ved Gjerrildbanens lukning i 1956 kom RGGJ M 5 til Langeland, hvor den bl.a. beskæftigede sig med færgerangering - uden at være omdøbt; men nummeret passede dog i rækken.

Det var mit andet (og sidste) besøg ved LB, der jo var dømt til at lukke pr. 29. september 1962, altså godt 2 måneder senere. Den venlige mekaniker Christoffersen, der viste mig rundt i LBs remise, har netop med M 3 kørt M 5 ud til fotografering. Han var en af dem, der holdt skansen til det sidste.

[image]
RGGJ M 5 i Rudkøbing, 25.07.1962 (nm).

Hvis man nikker genkendende til den lukkede endeperron med vinduer, så er det, fordi vognen oprindeligt er af én af de 6 seriebyggede Horsensvogne af Model XI fra 1929, nemlig HBS M 2, som kom til RGGJ i 1952.


Bedste hilsener
Niels


Flere motorvogne fra Triangel *her*

Ugens Triangel - (LB) M 5 (2 fotos)

af Georg Schmidt, 13/3 2013, 21:27 (4304 dage siden) @ Niels Munch

[image]
NFJ MG 7 og DE 34 i Bogense 1965.
Foto: H Fredslund-Andersen

Mvh
Georg

Ugens Triangel - (LB) M 5 (2 fotos)

af Niels Munch, 13/3 2013, 21:36 (4304 dage siden) @ Georg Schmidt

Kære Georg,

Tak for foto! NFJ MG 7 var jo også en RGGJ-levning (RGGJ M 4) og Scandias bud på, hvordan man ombygger en to-akslet personvogn (RGGJ C 1) til motorvogn.

Postpakvognen NFJ DE 34 er også interessant, den kom fra AHTJ (D 3) og var også et ombygningsprodukt.

Bedste hilsener
Niels

DB Cargo
VLTJ M15

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak