Evt. fortegnelse over DSB anvendte hjulkøretøjer (lastbiler)
Godmiddag her en hellig Kr. Himmelfarts dag!
Jeg kan være lidt i tvivl om, om dette spørgsmål (ej gætteri) hører hjemme på modeljernbaneforum (Signalposten) eller her på det historiske?
Men jeg valgte her, da jeg anser sikkerheden for svar og en generel dybere historisk jernbaneviden for større.
Et ”rigtigt” (sorry) modeljernbaneanlæg har jo også alt andet lige, andet end ”tog” på anlægget. Modeljernbanen illustrerer jo virkeligheden i model, uafhængig hvilken størrelsesforhold eller tidsepoke.
Netop derfor synes jeg, at der på ”Nordbanens Maskindepot”, et (meget, meget, meget lille) modulanlæg i spor 1 (1:32), foruden bygninger, spor og andet, lige skal være en DSB lastbil! Og da anlægget i bund og grund er baseret på bygninger fra omkring stationerne 2 (Nordbanegården) og 3 (Klampenborgbanegården) på det gamle banegårds areal ved søerne i København (1864 – 1920/21) og tilpasset materielmæssigt epoke III (efter 1945 og frem til midten af 1960´erne), kan der jo næsten ”kun” være tale om TRIANGEL eller FORD AA/BB lastvogne.
Der kan jo snildt holde en lastvogn på vejen ved siden af "Post 2".
Og en FORD AA/BB er der muligheder for at fremstille p.b.a. nogle udenlandske 1:32/1:35 byggesæt. Der er også diverse tyske typer som OPEL Blitz, HANOMAG mv., men FORD var mere ”dansk”. Og billedmæssigt ”flyder” det jo med FORD, CHEVORELET etc. lastbiler fra private vognmænd mv.
Men, hvor finder jeg ud af hvilke lastbiler DSB har haft gennemtiderne, der er jo selvfølgelig nogle billeder på ”jernbanekilder” (Foto Service), men de passer størrelsesmæssigt (Fiskebilerne fra DSB/SB) og tidsmæssigt ikke.
Så her er mit spørgsmål:
”Har DSB haft Ford AA/BB lastvogne i deres arsenal gennem tiderne og findes der en general fortegnelse over lastbiler og andet fra DSB (som f.eks. en DRM Lastvogn)”?
Med venlig hilsen
Steffen Dresler