Tog på svingbroen i Aarhus
Ved at kigge på udbudssiden for Fyns Frimærke Service ses, at postkortet er udgivet af Andersen Ebbesen - en kendt udgiver dengang bosat i Århus.
En af mine bekendte er postkortkender Bjørn Eriksen, og han er specialist i netop denne fotograf og udgiver. Bjørn Eriksen daterer dette kort til 1907.
Det harmonerer meget godt med den trykte teksttype på kortet - og påklædningen på de viste personer.
Fotografiet her kan være taget på omtrent samme tidspunkt, jf. båden th., der genfindes på begge fotos.