Borg billeder - T-maskiner

af PeterA, 5/4 2022, 09:26 (955 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej Steffen !

Jeg kan så bekræfte historien om, at maskinen på vej til Islands Brygge satte sig i kurven. Jeg har det direkte fra de smede, der skar stykkerne af de midterste drivhjul. Jeg overværede selv faktisk hele operationen, der foregik nede på D-stykket i remisen i det såkaldte "svejsehjørne", hvor der var en sænkegrav i sporet, hvor man kunne udtage hjulsæt på lokomotiverne, eller nedsænke dem for eftersyn af lejerne. De udskårne hjulstykker blev så bakset op i førerhuset - det var tunge sager! - men de skulle med til Hedehusene, for at der ikke blev snydt på vægten i forhold til ophuggerne.
Men det så godt nok pudsigt ud, da maskinen senere blev trukket på skydebroen og igen sat ud på depotsporene
ved kulbroen.
mvh PeterA


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak