det ene formål: At holde trafikken i gang, når gassen ikke længere kunne holde sporskifterne rene og skulle hjælpes manuelt med kost og skraber. Og det lugtede af og til "svedent", når vi havde brugt dem ( altså "snesikringerne") - og det var ikke gaslugt! Var det for "halvkvædet", Erik Olsen?

Hej Ove Nygaard

Jo tak, det hjalp lidt på forståelsen. Jeg forstår bare ikke hele baggrunden, for de normale sikringer brænder sjældent over selv når sporskiftet "kører i friktionen" i kortere tid (dvs. yder størst muligt moment). Mig bekendt udkobles motorstrømmen automagisk hvis ikke omstillingen er fuldført efter kort tid (husker ikke den nøjagtige tid).

Venlig hilsen
Erik Olsen

Kære Erik Olsen.

Henik Hansen har efterfølgende givet den uddybende forklaring. Jeg vil blot "koble mig på" - ud fra en erindring, som ligger over 45 år tilbage: "Snesikringerne", som skulle bruges med enorm omhu og omtanke, var længere tid om at "brænde over", hvorfor sporskiftemotoren kunne køre i lidt længere tid. I snevejrssituationer var signaltjenestens (sikringstjenestens) vagt altid til stede "og lige ved hånden". Nu vil jeg så liste ud af emnet, men håber, at det endte lidt mindre "halvkvædet".

Bedste hilsener

Ove af Erritsø