Avatar

Flere stationer i Handbjerg ?

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 9/7 2012, 21:30 (4521 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

[image]
Kilde: http://www.arkivet-vinderup.dk/

Som nævnt er diskussionen af billedet af bussen ved købmanden flyttet over i NRPL.DK fordi vi der har haft stor fornøjelse af at genfinde steder fra 3 fotoserier fra bilture igennem fædrelandet i 1960'erne og 70'erne.

Bussen kører imellem Holstebro og Skive (ikke Struer) over Vinderup. Det er vognmand Henrik J. Behrndtz (navnet på bagsmækken), der i 1922 etablerede sig med netop denne rute.

Der er så at sige ikke nogen steder på denne rute hvor landevejen går tæt på jernbanen - lige bortset fra Skive - endestationen.

Den gamle station lå i 1920'erne et andet sted end den nye. Den lå hvor Viborgvej starter i Skive og det er idag i bymæssig bebyggelse, men i 1920'erne var der ret åbent der. Det der bl. a. trigger at det kan være Skive er det kirkespir man aner til højre for vogterhuset. Det ligner godt nok Skive "Nye" Kirke, der blev bygget i slutningen af 1800 tallet og derfor var der i 1920'erne.[image]

Her er et kortudsnit der viser omgivelserne på kortene fra 1928 - 1940.

Billedet er nok taget på Viborgvej og den gamle Skive station ligger måske bag os. Bussen holder ved købmanden og vogterhuset er for Viborgvejs overgang af banen op nordpå, som idag kun er et havnespor til Skive havn.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok

DSB ME1521

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak