Første jernbane..

af Hans T. Møller, 28/1 2022, 14:39 (1062 dage siden) @ metrohenrik

Som bekendt åbnede den første jernbane i kongeriget med banen mellem København og Roskilde, fremført af Odin.

Men første jernbane i Danmark, som det så ud dengang, var jo mellem Kiel og Altona, i det nuværende Tyskland.

Hej Metrohenrik

Vi må lige have det statsretlige på plads: I 1844, da Altona-Kiel-banen åbnede, var Holsten et hertugdømme og medlem af Det tyske Forbund. Den danske konge var dengang hertug af Holsten, men det var ikke en del af Danmark.

Danmarks grænse gik indtil 1864 ved Kongeåen bortset fra Ribe Herred, som lå syd for åen. Desuden fandtes der nogle små enklaver endnu sydligere, som oprindeligt hørte til kongeriget, men ved fredsslutningen efter krigen i '64, indgik disse i Slesvig, og som en slags erstatning for dem blev Nørre Tyrstrup Herred syd for Kolding og øen Ærø en del af Danmark.

Den nye grænse holdt som bekendt til 1920, hvor den nordlige del af Slesvig blev en del af Danmark efter en folkeafstemning.

Bedste hilsner


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak