Sidespor ved Kliplev

af Bent Hansen, 17/1 2022, 16:36 (1074 dage siden) @ KimC

Hej.

Uk, Uge, Aartoft, Fladberg og Rødekro er blevet blandet samme af os forskere, så emnet er en speget afære.

De tre første navne var tre navne for samme grusgrav. Fladbjerg afløste Aartoft og vel også Nr. Smedeby? Rødekro lån nordligere for sig selv, men det er navnlig ejerene i Rødekro i dansk tid og deres trækkraft, der er blandet sammen med noget af det sydligere og ældre. Rødekro eksisterede også i tysk tid. En af ejerne i Rødekro i dansk tid var Fibiger & Villefrance.

Blandt ejerne i Aartoft var entreprenør Husen, der formentlig boede i Flensborg dengang, men ellers flyttede familien rundt efter de arbejder, firmaet havde. Firmaet gik ned på graven, men Husen solgte ud og betalte enhver sit og startede med succes sin firma forfra igen. Næste ejer var formentlig Kredsen, altså på dansk amtet. Her udtrykkes blot, at graven var Kredsens smertensbarn. Der gravedes grus til grusning af veje (og jernbaner.)

Det var det østjyske isfremstød, der i gletscherporte havde afleveret enorme mængde af sten og grus i skøn blanding langs israndslinen. Derfor fortsætter grusgravene også syd for 1920-grænsen. Den tyske del har jeg skrevet lidt om i et indlæg på min hjemmeside. Søg på siden på Flensborg, eller prøv linket her: https://bentsbane.dk/flensborg/. Stav Flensborg med o. Du skal midt ned i indlægget for at komme til gruset.

Jeg er desværre ikke færdig med at redde tråde ud og bestemme billeder, så jeg kan ikke offentliggøre facts.

Mvh. BH.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak