Aalborg godsbanegård i dag
I dag fik jeg udleveret nøglen til min nye lejlighed. Den ligger midt på det tidligere godsbanegårdsareal i Aalborg.
En dag skal der såmænd nok blive både pænt og grønt.
Bygningen er ret høj og jeg overvejer at spørge varmemesteren, om jeg må placere et jernbanewebcam på taget, hvor der mod syd er overblik over det sydlige sporareal på Aalborg station samt direkte udsigt til bl.a. FC Aalborg. Så kan vi jo holde øje med, om Morten Larsen passer sit arbejde.
Nedenfor et par billeder fra i dag, hvor man har fjernet "overmulden" på en af de gamle sporgrupper.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Den mørkegrå bygning med det røde tegltag er den tidligere godsbanegård tilhørende Aalborg Privatbaner (APB ).
Alle fotos: Aalborg godsbanegård torsdag 28. februar 2013 set fra sydvest mod nordøst. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.