Avatar

Pakhuset i Aalborg rives ned/er nu revet ned

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 5/5 2014, 21:15 (3884 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

i dag påbegyndte man nedrivning af den allersidste del af det originale pakhus fra 1959.

[image]
Sidste rest af pakhuset i Aalborg under nedrivning torsdag den 10. april 2014 kl. 14.37. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Det tog ikke mange dage at rive den overjordiske del af pakhuset ned. Men det tog flere uger at fjerne kælder/fundament, der var lavet af jernbeton.

Den 1. maj 2014 var man imidlertid færdig og den sidste rest af Aalborgs tredje og sidste pakhus er nu jernbanehistorie.

Den lokale bysladder vil vide, at byggefeltet endnu ikke er solgt og at der derfor vil gå en rum tid, inden arealet bliver bebygget. Det vil jeg ikke brokke mig over. For så længe der ikke er bygget på arealet, har jeg en glimrende udsigt til sporarealet på Aalborg station.

Den samme lokale bysladder vil også vide, at arealet indtil videre vil blive udstyrret med en sø(!) Gad vide, om det bliver med eller uden - til formålet indskrevne - ænder?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

[image]
Aalborg pakhus 2. maj 2014. Pist væk. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak