Skibe i havn med loko på kajen - dampskibet

af Niels Munch, 5/1 2022, 18:19 (1086 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

..... og evt. skibenes navne at afklare. Lad os få nogle bud.

[image]

Aye, så kaster jeg mig ud på dybt vand og foreslår:
[image]S/S RUSS af København. Skibet sejler med fuld dækslast af tømmer. MfS Billedarkiv, filnr. 000016263.jpg.

Fotografiet er mærket "03", hvilket jeg antager kan være optagelsesåret.

Både skorstensmærke og kontorflag er et hvidt malteserkors. Af mange arkivbilleder fra Haderslev Havn fremgår, at der blev landet tømmer på havnen. Mortens skib kan således have medført en last tømmer, og alle synlige skibsdetaljer billederne imellem, herunder skonnertrigningen, synes at stemme.

Her er yderligere et foto af S/S RUSS, som overvejende sejlede i Østersøen:

[image]S/S RUSS af København. Svendborg Byhistoriske Arkiv - Nummer: B101275.

S/S RUSS (NJFM) er bygget i Storbritannien (Middlesbrough) i 1897 til A/S Det Dansk-Russiske Dampskibsselskab, København. Solgt i 1920 til D.F.D.S., København. Solgt i 1922 til svensk rederi. Torpederet i 1940 af tysk "U-13" og totalforlist. Kilde: https://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/05/R-R.pdf .

Ovennævnte med forbehold, idet rederiet kan have haft andre dampskibe med tilsvarende signalement, og som jeg ikke kender/har fundet. Så jeg lader mig gerne belære af de skibskyndige ;-) .


M.v.h.
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak