Repetersignal for AM på Fuglebakken
God eftermiddag
I dokumentet "Automatiske Linieblokanlæg i forbindelse med stationerne: Københavns Godsbanegaard, Vigerslev, Flintholm, Vanløse, Frederiksberg og Lersøen" (link til pdf), stødte jeg på følgende beskrivelse af AM-signalerne ved Fuglebakken, jeg har vedhæftet beskrivelsen som et skærmklip:
Efter en del søgen på nettet, de to fora her på siden, evp.dk, tog-billeder dk. og mange andre steder, har jeg kun fundet dette billede, hvor man kan se bagsiden af, hvad jeg formoder er repetersignalet.
På tog-billeder.dk er der under 1. Generations S-tog Linje F et billede af perronerne på Fuglebakken taget i 1970, hvor repetersignalet ikke ses.
Jeg kan se, at selve det specielle signal bl.a har været under behandling i trådene her og her, men uden noget snak om repetersignalet.Hermed mit spørgsmål:
Er der nogen, der har et billede eller andre beskrivelser af repetersignalet?Må i have en god aften
Med venlig hilsen,
Johan Sigurd Dahl
.
----------
.Når repetersignalet er anbragt under taget for ventebygningen (se citat nedenfor), kan det vel næppe være dette signal, man kan se fra bagsiden, nede fra gader op mod bygningen / (...) "dette billede, hvor man kan se bagsiden af, hvad jeg formoder er repetersignalet." Ellers skal det da være blevet flyttet ! ?
Det kan ligne bagsiden af et skilt/fast mærke, ikke et signal, det er ikke særlig stort og det står meget "yderligt" ved rækværket ud mod gaden.
For ca 15 år siden kom jeg regelmæssigt på Fuglebakken - jeg tror at det er 'S' mærket vi ser bagsiden af