AirTrain JFK (4 + 1 fotos)

af Niels Munch, 14/8 2021, 11:05 (1189 dage siden)

God formiddag i Forum,

I disse dage et det 10 år siden, Selskabet for Jernbanetransport (JeTra, nu IDA Rail) gennemførte en studietur til Montreal og New York, og oplevelserne herfra er vel nu "gamle nok" til Jernbanehistorisk Forum.

Så efter at vi her har kigget på Transrapid magnetbanen ved Emsland og Berlins M-Bahn, kunne det være relevant at kigge videre på "noget magnetisk".

Hjemrejsen fra N.Y. skulle foregå fra John F. Kennedy Airport (JFK), der betjenes af en førerløs people-mover kaldet AirTrain JFK, hvis særlige trækkraft også er baseret på magnetisme, og JeTra havde foranstaltet besøg ved AirTrain's kontrol- og vedligeholselsescenter:

[image]AirTrains kontrol- og vedligeholselsescenter med vogn 131, JFK 17.08.2011 (nm).

[image]2-vogns AirTrain-tog (nr. 208 og 210) ved kontrol- og vedligeholdelsescentret, JFK 17.08.2011 (nm).

Da Bombardier, der både har etableret systemet og forestår drift og vedligeholdelse, ikke var meget for fotografering, må I nøjes med billeder "gennem hegnet".

Systemets vogne er Bombardier's Innovia Metro, som kører på normalspor og fødes med 750V DC fra sideskinne. Vognene er forsynet med lineære induktionsmotorer, der ved magnetisk kraft "haler" toget langs ad den flade aluminiumsskinne midt i sporet:

[image]AirTran JFK, blik over sporarrangement, 17.08.2011 (nm).

Vi entrede systemet ved Howard Beach; men hvor præcis, billedet er taget, erindrer jeg ikke. Idéen er dog også at vise aluminiumsstriben midt i sporet.

[image]AirTrain JFK, sammesteds som ovenfor, nu med vogn nr. 110 i front, 17.08.2011 (nm).

Det særlige traktionssystem er, bortset fra bogier med stilbare aksler, hvis farebremsesystem er traditionelle klodsbremser, uden sliddele, ligesom det kræver mindre plads, da det jo er uden gearkasser etc. Togene kan opformeres til i alt 4 vogne.

SelTrac signalsystemet med flydende blok er i øvrigt fra Thales Group.

Det anbefales at konsultere de "indbyggede links" for nærmere beskrivelse af AirTrain-systemet og dets teknik.

Efter besøget ved Bombardier's faciliteter kunne hjemrejsen tiltrædes, idet vi dog ikke skulle flyve med verdens største passagerfly:

[image]Lufthansa AirBus A380-800 i JFK Airport, 17.08.2011 (nm).

Da det beskrevne AirTrain system således både har hjul og skinner, kan det betegnes som "jernbane", Krabsen, - og ikke bare som "bane".

I Montreal havde vi i øvrigt besøgt byens "gummimetro", brugt som "gætter" i det andet forum, og også en jernbane.


Bedste weekendhilsener
Niels

Nørre Smedeby skærvefabrik A/S
Nørre Smedeby skærvefabrik A/S

Her er historien om aktieselskabet Stenbrud & Skærvefabrik Nørre Smedeby med firmaets aktiviteter i både Smedeby og Fladbjerg. Skærvefabrikken ejede gennem tiden adskillige både damp- og motorlokomotiver i såvel smalsporede som normalsporede udgaver.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak