Fra 1998 til 1991 var det muligt at køre med en magnetbane (M-Bahn) på en kortere strækning i Vestberlin. Jeg besøgte banen et par gange, og her er et par billeder. En grundigere beskrivelse af banen findes her
Ved begge mine besøg var kun vogn 04 i drift. Linien indgik takstmæssigt som en del af det ’almindelige’ offentlige trafiksystem i Berlin, men det var mit indtryk, at de fleste passagerer var turister. Efter murens fald skulle linie U2 ’genoprettes’, og M-banen blev demonteret.

Første gang jeg stødte på M-banen, var på IVA ’88 i Hamburg, hvor en vogn ( nr. 02) var udstillet:

M-banen i Berin var 1,6 km lang og førte fra stationen Gleisdreieck, hvor der var omstigningsmulighed til/fra U-banen, via mellemstationen Bernburger Strasse til endestationen Kemperplatz. På det første stykke fra Gleisdreieck var M-banen enkeltsporet og benyttede det ene ’spor’ af U-banelinien til Potsdamer Platz, hvor der siden murens opførelse i 1961 ikke havde været trafik.

Vogn 04 på endestationen Gleisdreieck, 27.6.1990:

Vogn 04 på strækningen ved Gleisdreieck. Billedet er taget fra perronen for U-banelinie U1 (Schlesisches Tor-Ruhleben) på øverste etage af stationen. M-banen havde station på nederste etage, hvor linie U2 i dag holder til. 17.9.1989:

Tog ved mellemstationen Bernburger Strasse, 17.9.1989:

Endestationen Kemperplatz, 17.9.1989:

Tre biileder fra strækningen mellem Bernburger Strasse og Kemperplatz, 17.9.1989. Området ser meget anderledes ud i dag:

Kilder:
Axel Mauruzat: Berliner U-Bahn: 100 Jahre Hochbahnhof Gleisdreieck. GVE-Verlag 2012. ISBN 978-3-89218-333-4
Nahverkehrsforschung ’84 Statusseminar XI. Der Bundesminister für Forschung und Technologie 1984. ISBN 3-88135-154-X