Snoghøj driftsstatio

af Georg Schmidt, 1/7 2021, 20:40 (1282 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Iflg. telegrammer fra 2. distrikt var der også brand på broen i 1944.
Klokken 23.25 den 3/4 1944 meddelte blokpasseren på Lillebæltsbroen til Middelfart, at der var brand i tømmerkonstruktionen unde sporene midt på broen over ca. 50 meter under begge spor.
Branden blev konstateret af tysk vagtpost efter tog 2059's passage.
Brandvæsen fra Fredericia og Middelfart arbejdede på stedet og klokken 1.50 var de ikke færdige med slukningen. Sporene var stærkt krummede i sideretningen på stedet.

Først ville man retablere det østgående spor (højre spor Fredericia-Middelfart) ved hjælp af tømmer fra det andet spor. Det var vigtigt med hurtig reparation, da der i København herskede stor mangel på levnedsmidler.
5/4 kl. 9.40 ankom to vogne med tømmer fra Vordingborg til Middelfart. Det østgående spor blev fornyet og sporstykkerne blev samlet midlertidigt med lasker.

Klokken 23.00 den 5/4-44 blev driften genoptaget ad højre spor Fredericia-Middelfart med 25 km/t i begge retninger på Lillebæltsbroen. Fra 6/4 20.55 med normal kørehastighed.

9/4 genoptoges kørslen ad højre spor Middelfart-Fredericia med normal hastighed. Sidste tog ad venstre spor fra Middelfart var særtog 20019 der ankom til Fredericia kl. 12.07 og første tog ad højre spor Middelfart-Fredericia var særtog 4021 afg Middelfart 12.35.
M v h
Georg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Danske privatbaner

LJ M7

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak