Sidespor mellem Troldhede og Borris
Jeg er ved at digitalisere mine gamle billeder, og er nået til dette, der viser Mo 1886 + Cls 29-27 703, tog 767 mod Skjern, Troldhede - Borris, 14.34, 29.5.1981, næstsidste dag med Mo på denne strækning. Men hvad er det for et sidespor mod S/SØ, hvis planum ses i forgrunden af billedet, og som må have afgrenet fra strækningssporet lidt nærmere Troldhede? Billedet er taget ca. 2 km syd for Troldhede i det område, der på Geodætisk Instituts kort betegnes Borris Østerland, og billedet er taget i retning fra SØ mod NV. PS: Det er ikke ex TKVJ, som afgrenede helt inde i Troldhede. Mon ikke den forsamlede ekspertise i dette forum kan komme med svaret??
Jeg nøjes med at samle mig selv og komme med et bud, som givetvis let kan skydes ned af de øvrige forsamlede: Med søen i baggrunden tv. og bag denne nogle huse med gavl mod banen samt th. en overgang med Andreaskors, så tror jeg, at billedet er taget omtrent fra punktet 55.975923, 8.723069
Men kom endelig gerne med et bedre bud. Måske den gode Jens endda kan huske, hvordan han fik forvildet sig ud til dette, et af de mørkeste punkter i Det mørke Jylland.