Sidespor mellem Troldhede og Borris
Hej.
Luftfotoene viser også banetracheer efter brunkulsspor ud og grusgraven. Fra Troldhede var der omfattende normalsporsanlæg mod vest under begge krige, men også mod sydøst var lange smalspor ud i brunkulslejerne under sidste krig. Da jeg var indkaldt i 1959 efter endt uddannelse var der ved smalsporet endnu remise med to pedershåber, men jeg havde hverken papir eller kuglepen endsige fotografiappat, men hjelm og gevær. Efter indkaldelsen vendte jeg tilbage. Da var remisen tom, og et spor førte fra denne op til en læsserampe, så lokomotiverne kunne trækkes op på en lastbil. Også øst for banen til Skjern og på begge sider af Vond Å var der flere brunkulslejer med kort afstand til Troldhede, men der læssedes i bil eller til nøds i Borris fra lejerne øst for Vond Å, indtil en af producenterne fik bygget en bro over åen til smalspor. Det først omtalte smalspor endte ved en lang læsserampe i det sydlige Troldhede.
Mange år senere vendte jeg tilbage og begik, så godt det var muligt, tracheerne efter smalspor og gjorde notater, men det er en meget lang, lang historie, alt for lang til dette medie.
Mvh. BH.