Kære Niels

Tak for link'et. Trist, at endnu endnu en lille jernbane med "personlighed" nu er borte.

Her er den beretning, som jeg i sin tid skrev om banen til Jysk Modeljernbane-Klubs blad TOG 60:

"Omkring 90 km syd for Budapest ligger en 760 mm gaffellinje. Jeg bor i hostellet "Gingko" i byens centrum og tager metroen til forstadsstationen Kobanya-Kizpest, hvorfra der afgår tog til Lejosmizse. Det består at et diesellokomotiv af typen M 41 og fire stærkt hærgede Bn-lignende vogne. I Lejosmizse skifter jeg til en toakslet motorvogn litra Bzmot med to bivogne til Kecskemét. Disse små motorvogne kører flere steder i Østeuropa.

I 1917 åbnede de første 12 km af banen fra Kecskemét alsó - vistnok til et teglværk. I '28 blev strækningen forlænget til Kiskunmajsa, så dens længde nu blev 52 km. I 1951 åbnede den 46 km lange sidestrækning fra Törökfai til Kiskoros. I 1980 blev forbindelsen til den normalsporede strækning i Kesckemét afbrudt. Her havde det ellers været muligt at overføre vogne på transportører.

I Kesckemét ligger smalsporstationen nord for hovedlinjens station og nærmest vinkelret på normalsporet. Banens værksteder findes her, og der henstår en del forfaldent materiel. Der kører tre togpar dagligt på hver af strækningerne.

Jeg vælger at køre til Kiskunmajsa, som ligger næsten stik syd for Kecskemét på den elektrificerede strækning Kiskunhalas – Kiskunfélegyháza - er det ikke nogle utrolige navne?

Toget består af et noget slidt Mk 48 diesellokomotiv fra 1961 og en vogn med rejsegodsrum, tjenesteafdeling til togføreren, kakkelovn og 25 pladser på træsæder - men skinnende velholdt. Vi er seks passagerer ved afgang, og ifølge køreplanen vil turen tage to timer og fyrre minutter, hvad der giver en gennemsnitshastighed på knapt 20 km/t. Den kvindelige stationsforstander iført en knaldrød képi giver reglementeret afgangssignal, og vi ruller afsted.

Vi kører først parallelt med en ny stærkt trafikeret vej - normalt et dårligt varsel for en lille lokalbanes fremtid - men snart er vi ude i landskabet, der er fladt, sandet og øde. Store marker veksler med brakområder og kratagtig skov. Ved forgreningsstationen Törökfai møder vi et tog fra Kiskoros. Det er oprangeret præcis som vores.

En herre, som ligner hovedanklageren i Carl Th. Dreyers film "Jeanne d'Arc", sidder og snakker med en ældre slank hvidhåret dame. Da hun står af, sætter togføreren sig på hendes plads. Han bliver så optaget af samtalen, at han et par gange blot stikker en arm ud af vinduet som afgangssignal, når vi har gjort holdt.

I Bugac findes en samlet bebyggelse, og togføreren skal lige en tur til købmanden sammen med en af passagererne. Et par gange stopper toget og sætter rejsende af, uden at jeg kan få øje så meget som antydningen af en station eller trinbrædt. En spildsamler, der har været i Kesckemét og fået fat i en kurvfuld kabelrester, står af med sin cykel midt i en fyrreskov, hvor en sandet vej krydser banen. Et sted indhenter vi en cyklist, som dog i ro og mag får fjernet sig selv og cyklen fra sporet, inden situationen bliver kritisk.

Turen ender ved den normalsporede station i Kiskunmajsa. Der skulle eksistere et damplokomotiv til brug for udflugtstog på banen, men jeg når ikke at se noget til det."

Bedste hilsner