Hello i Forum,

Efter turen med Bergensbanen gik et par dage i Oslo med studiebesøg ved NATO- og nationale myndigheder, og efter en modtagelse på ambassaden blev der mulighed for lidt sen eftermiddagsrekognoscering i Oslos gader:

OS B1 nr. 188 "Gullfisk" ved Nationalteatret, 04.06.1981 (nm).

OS MBO56 nr. 252 "HøKa-vogn" ved Nationalteatret 04.06.1981 (nm).

OS "Gullfisk" B1 nr. 185 og B1 nr. 203 i Nedre Vollgate, 04.06.1981 (nm).

Primo 1983 blev jeg jaget på øvelse ved AFNORTH i Kolsås med kvarter på hotel på Bogstadveien i Oslo:

OS HøKa-tog: MBO50 nr. 207 med HøKa bivogn TBO55 nr. 557 på Bogstadveien retning Majorstuen, 25.02.1983 (nm).

Primo 1985 tog familien (inkl. bilen) en smuttur til Oslo med DFDS med et 8 timers ophold i byen. "Gullfiskene" sang på sidste vers og blev successivt afløst af SL-79 ledvogne fra AEG/Düwag/Strømmen:

OS ledvogn SL79 nr. 125 ved Storgata/Kirkeristen, 20.02.1985 (nm).

OS "Gullfisk" E1 nr. 166 i Dronningens Gate, 20.02.1985 (nm).

Føret var ikke det bedste, og på vej til Majorsuten fulgtes vi med:

OS arbejdsvogn "Type SS plog" nr. 303 (opr. Skabo 1912, KES nr. 196) på Bogstadveien ved Majorstuen, 20.02.1985 (nm).

På dagen nåede vi desuden Holmenkollen (hvorfra udsigten i vinterdisen var "0") med Skimuseet samt Bygdøy med Kon-Tiki Museet og Norsk Maritimt Museum, anbefales. Husk at købe myseost.

Jeg foreslog på et tidspunkt SHS at søge en "Gullfisk" anskaffet til Sporvejsmuseet, men da var man ikke så interesseret. Siden har et par moderniserede HøKa-vogne SM-83 dog forladt Oslo m.h.p. fortsat virke:

OS SM-83 nr. 203 i Skjoldenæsholm, 24.05.2010 (nm).

Ex OS SM-83 nr. 210 ved Waldemarsudde på Djurgårdslinjen i Stockholm, 13.10.2018 (nm).

De moderniserede HøKa-vogne udgik hos OS, da man hævede kørespændingen fra 600 til 750 V.

Specifikke vogndata findes via "de indbyggede links"

Bedste hilsener
Niels

Sporvogne i udlandet

Takk for et trivelig gjensyn med gamle kjenninger fra Oslos gater, Niels! Bortsett fra SL79 er de alle borte for lengst; kun noen få mueumseksemplarer er igjen, og SL79 har også "skiftet ham" og mistet sin opprinnelige, vakre blåfarge. Den nye "corporate design" er langt blassere:

Ellers begynner jo også de å dra på årene, og de fikk for et par år siden en hårdt tiltrengt "ansiktsløfting", fjerning av rust m.m.

Dette var helt nødvendig for at de i det hele tatt skullle henge sammen til de nye SL18 kommer i drift i løpet av de nærmeste par årene nå. Disse arbeidene fant sted på et sted som heter Slemmestad, 30 km fra Oslo - og ditto langt fra nærmeste sporveisspor. Veien fra Oslo til Slemmestad er både smal og svingete, og det var litt av et sirkus hver gang en vogn skulle fraktes til eller fra. Slemmestad er tilfeldigvis samme sted som jeg bor, og stedet er ikke større enn at alle kjenner alle. Det var derfor intet problem å få frie hender til å fotografere inne på verkstedet hver gang jeg stakk nesen innom, og resultatet kan dere se her.

Godmorgen

Tak til Niels for ældre sporvognsfoto fra Oslo. Selv kom jeg til Oslo for første gang i august 1995. Det skete som en endagstur med nattog fra og til København. Jeg fik valgt en dejlig solrig sommerdag til turen. Gullfiskene kørte ikke mere, HøKa-vognene kørte som ombygget og ikke ombygget, de brugte vogne fra Göteborg, var kommet i drift, og så var der SL79 ledvognene. Her er lidt foto fra besøget.

HøKa vogntog august 1995 (kh).

HøKa vogntog op malet i nyt design august 1995 (kh).

Ombygget HøKa vogntog august 1995 (kh).

SL 79 ledvogn august 1995 (kh).

En af de brugte vogne fra Göteborg august 1995 (kh).

Sneploven er også fornyet siden 80-erne.

Arbejdsvogn Oslo januar 2010 (kh).

Siden 1995 er det blevet til mange korte ture til Oslo. DFDS har tit meget billige ture med Oslobåden fra København. Nattoget kan man jo drømme om.

Hilsner Keld

Jeg vil tillade mig at nævne min hj.side http://evp.dk/index.php?page=oslo-sporvejer ikke mindst det lille afsnit midt på "siden" om den lille træmodel, jeg købte i Oslo i 1946. Den har været omtalt tidligere, men der kunne jo være kommet nye seere / læsere til siden sidst.

Oslo-trikken købt som træmodel i Oslo i 1946. Trods eftersøgninger er det kun lykkedes mig at finde frem til endnu een anden model - utroligt nok - også her i Stor-københavn. To modeller i Danmark --- ingen i Norge ! ! ! ??? ---^

Et par norske sæt har været omtalt, men jeg har ikke senere hørt om "genfundne" eksemplarer i Norge.

Erik V.
evp.dk

Oslo-trikken købt som træmodel i Oslo i 1946. Trods eftersøgninger er det kun lykkedes mig at finde frem til endnu een anden model - utroligt nok - også her i Stor-københavn. To modeller i Danmark --- ingen i Norge ! ! ! ??? ---^

Et par norske sæt har været omtalt, men jeg har ikke senere hørt om "genfundne" eksemplarer i Norge.

Erik V.
evp.dk

Undertegnede har et lidt slidt eksemplar af bivognen uden tagreklamen. Den blev købt på Græsted Veterantræf for nok syv-otte siden. Men desværre var der ingen motorvogn at se på standen, hvor jeg købte den.

Med venlige hilsner
Leif Jørgensen

Hej Leif.

Aha -- ser man det -- det var da i det mindste et halvt sæt. Nu kan den ene motorvogn komme til at køre med to bivogne.

Er der koblingskroge / øskner på din bivogn.

Får vi et foto at se ?

Hilsen / god påske,
Erik V.
evp.dk
.

Aha -- ser man det -- det var da i det mindste et halvt sæt. Nu kan den ene motorvogn komme til at køre med to bivogne.

Er der koblingskroge / øskner på din bivogn.

Får vi et foto at se ?

Jeg vil helst ikke vise mine private ting frem i et offentligt forum. Men der sidder noget, der ligner en koblingskrog i den ene ende. Et lille rør eller skrue stikker ud i midten for neden på vognenden, og for enden af røret/skruen er der en nedadvendt plade. Det minder om en kobling fra et legetøjstog, hvor pladen har kunnet stikkes ned i en ring bagpå en anden vogn eller lokomotiv. Jeg vil dog ikke udtale mig om originaliteten, for vognen er som nævnt købt brugt.

Med venlige hilsner
Leif Jørgensen

Hej Erik,

På din udmærkede hjemmeside, som du linker til, ses nogle tidlige Oslo-fotos. Det får mig til at spørge, om du er stødt på "korntrikken"? Korntrikken var 2 godssporvogne nr. 354 og 355, bygget af Skabo 1932/33:

"Oslo Sporveier. Trikk spesialbygget godsmotorvogn 354 type K, "korntrikken" på vei inn under den nyeste kornsiloen på Vippetangen. Vogna benytter den sidestilte kontaktledningen inn under siloene med egen trolleystrømavtager. Sporet inn under denne siloen var felles med jernbanen (veksel i forgrunnen), det eneste sporet i Norge som regulært ble brukt både av jernbanetog og sporvogn."
Foto: Mjelva, Ole. Digitaltmoseum.no - ID: A-70036/Ub/0013/439 (CC BY-SA).

Vognene lastede hver 20 tons. På en arbejdsdag kunne vognene nå i alt 16 ture med korn fra havnen til 2 valsemøller (Grünerløkken og Sandaker) i byen. Korntransporterne ophørte 15.02.1967.

M.v.h.
Niels

Hej Leif.

Tak for svar - trist, at et skal være således.

Når jeg læser din forklaring med tilføjelsen om den måske usikre originalitet samt tænker på mit eget sæt´s udseende, kan jeg også blive i tvivl om mit sæt´s oprindelige udseende.

Har der været en kobling på sættet eller ? Jeg var 8 år, da jeg købte den i Oslo, men er det måske min far, der har hjulpet drengen med at lave noget, der kunne koble dem ?

"Koblingskrog" (motorvogn) og øsken (bivogn). - Original ved købet ?

Jeg tog "koblingerne" af for nok ca. 65-70 år siden med henblik på noget arbejde på vognene, men de kom aldrig på igen.

Hilsen,
Erik V.

Mange tak for billeder og kommentarer.

Da man inde i 1970'erne endelig besluttede, at Oslo fortsat skulle være sporvejsby, stod man med nedslidt materiel, som foruden nybestilling af SL79 og ombygning/modernisering til SM83 af HøKa-vogne søgtes afhjulpet ved anskaffelse af brugte vogne fra Göteborgs Spårvägar (GS).

Og netop på Keld's billede af SM83 nr. 210 ses bivogn TBG nr. 590, ex Göteborg nr. 449. Keld viser desuden "svensketrikken" SM91 nr. 285, ex Göteborg M25 nr. 524.

Derudover blev anskaffet M23 "Mustang" vogne fra Göteborg, i Oslo kaldet "Gøka", af denne type:

Mustang nr. 331 (ex GS M23 nr. 18) med cafébivogn 618 (ex GS nr. 434) på Djursholmslinjen i Stockholm, 20.10.2013 (wm).

Ingen af de 2 viste har dog kørt i Oslo, men motorvognen fik hos Oslo Sporveier sine bogier renoveret, og bivognen blev indrettet til cafévogn ved Vestfold Bil & Karosseri A/S (VBK) i Horten.

Eyolf's rustarbejder på SL79-vognene er småting ved siden af den korrosion, der har angrebet de nyere Ansaldo-vogne SL95 så alvorligt, at man efter omstændighederne ret hurtigt har bestilt 87 nye SL18-vogne "Urbos" fra spanske CAF.

Bedste hilsener
Niels

Lidt fra Grefsen, 26/4-2006.

Mvh
Carsten Lundsten

Hej Carsten,

Tak for dit bidrag fra remisen i Grefsen.

Motorvogn 70 er museumsvogn: https://sporveismuseet.no/vognpark/OS70.htm - og den tilhørende bivogn nr. 647 er - i mangel af bedre - en motorvogn, konverteret til bivogn: https://sporveismuseet.no/vognpark/OS647.htm .

Svensketrikken SM91 nr. 277 er også museumsvogn: https://sporveismuseet.no/vognpark/OS277.htm .

De 2 sidste, SL79 nr. 124 (AEG/Strømmen) og SL95 nr. 168 (Ansaldo/Firema) er begge driftsvogne.

M.v.h.
Niels

Korntrikkene var et ganske unikt fenomen i nordisk sammenheng, såvidt jeg har forstått. Dessverre er ingen av dem blitt bevart. De tidligere kornswiloene på Grünerløkka eksisterer fortsatt, men er ombygd til studentboliger. I vestibylen på den ene er det oppstilt en attrapp av en halv korntrikk.

HøKa-vognene ble av betjeningen ofte kalt "høner". Det var da helt naturlig at de mindre, rekonstruerte 2-akslede vognene som ble ombygd av HøKa fikk tilnavnet "kyllinger":

Disse var i drift til et stykke inn på 1970-tallet. Også et antall 2-akslede tilhengere ble ombygd tilsvarende:

Tanken var at de skulle gå bak "kyllingene", men de viste seg at de ble i tyngste lageet, og de ble derfor kun brukt bak "hønene". De fikk tilnavnet "stivkjelker", og gangegenskapene svarte til navnet. Konduktøren hadde fast plass som påfølgende bilde, dog i fremste ende av vognen, og når vognføreren på "hønen" glemte at han hadde en "stivkjelke" på slep og tok en kurve i litt høy hastighet, hendte det mer enn én gang at den armer stivkjelkekonduktøren plutselig befant seg sittende på gulvet, noe som ikke var noen udelt behagelig opplevelse iølge bekjente som opplevde det.

Joda, det fantes en stang som kunne festes forna konduktørplassen, men ble man først kastet av setet i en kurve, gjorde denne galt verre. Man hadde en tendens til å skli under den og få et slag mot strupen. Det var heller ikke særlig behagelig - ei heller særlig sundt, så den ble sjelden benyttet.

Flere billder av "høne", "kylling", samt "fyrstikkeske", "gullfisk", "vikingskip", "pansertrikk" m.m. på Sporveismuseet "Vognhall 5" i Oslo her.

Korntrikkene var et ganske unikt fenomen i nordisk sammenheng, såvidt jeg har forstått.

Oslo Sporveier. Trikk spesialbygget godsmotorvogn type K nr. 355, "korntrikken" utenfor Nedre Foss Mølle på Grünerløkken.
Foto: Mjelva, Ole 1966. www.digitaltmuseum.no - ID: A-70036/Ub/0013/445 (CC BY-SA).

Ja, og forud for de 2 store korntrikkene fra 1932-33 havde man ved ombygninger skaffet i alt 5 motorvogne, der hver kunne laste 5 tons. De blev suppleret med tilhengere, ligeledes ved ombygning, der kunne laste 8 tons.

Vi skal nok til Malmö for at finde noget, der ligner, nemlig Malmös koltåg:

Malmö stads spårvägar (MSS) / Malmö Lokaltrafik (ML). "Koltåget". Motorvagnen 106: "Elektromotiv" byggt vid MSS 1917. Släpvagnar från Kockums. Utanför vagnhall i Malmö. Foto: Ulf Lövenstierne. www.sparvagsmuseet.sl.se - ID: 2190-539.

Sporvejene i Malmö kørte 1917–1963 kul fra frihavnen til gasværket med "koltåget". Hvor meget, motorvognen selv kunne laste, ved jeg ikke.

Malmö godsspårvagn 106, arkivfoto: M. Sahlberg 22.04.1963.

Sporvejsgodsvogne trukket af sporvejslokomotiver var nok mere almindeligt forekommende i sporvejsbyer.

M.v.h.
Niels

Tak for interessant supplement, Eyolf.

"Kyllingene", type MO52/53, fandtes i 8 eksemplarer, opbygget på ældre 2-akslede undervogne, her prototypen:

Oslo Sporveier. Trikk motorvogn type MO "kylling" nr. 33 foran vognhallen på Sagene. Opprinnelig utseende av denne vogna med loddrett frontrute og delt skiltkasse. Foto: Lundgren, John 1954. www.digitaltmuseum.no - ID: A-70036/Ub/0012/718 (CC BY-SA).

De tilhørende 2-akslede bivogne, stivkjelkene TO52, som blev bygget i 12 stk., har jeg kun observeret som tilhengere til HøKa-vogne, men desværre intet foto.

M.v.h.
Niels

Interessant bilde! Jeg har tidligere kun sett skriftlige beskrivelser av den prototypen. Årsaken til at man gikk bort fra den loddrette frontruten, var problemer med reflekser i glasset. Den delte skiltkassen ble forkastet for å kunne bruke samme type desitnasjonsfilm i både "kyllinger" og "høner".

Nijmegen i Nederland hadde også kullrikker som kunne minne litt om den du viser fra Malmö, Niels.

Hej Niels.

Desværre - nej. Det var kun en ganske lille tur sammen med familien, og jeg var mest optaget af, om jeg kunne finde et forlæg for "min" sporvogn og evt. få et par billeder af den/dem -- samt hvad der ellers bød sig.

. . . og det var jo før både bøger, internet og hjemmesider !!!

Desværre.

Erik V.
evp.dk

Nijmegen i Nederland hadde også kulltrikker som kunne minne litt om den du viser fra Malmö, Niels.

Den kørte fra 1913 til 1955, hvor Nijmegens sporvej GTN blev nedlagt og erstattet med trolleybus. Der var tale om én motorvogn, bygget af Allan i Rotterdam 1912, som kørte med kul de ca. 800 m fra havnen til gasværket, se nærmere her (hollandske sites): https://www.gemeentetramnijmegen.nl/gtn-kolentram.html og nederst (efter Groningen) her: http://www.industriespoor.nl/Kolentrams%20op%20smalspoor.htm .

Sporvidden var 1067 mm.

Også Groningen og Rotterdam havde kulsporvogne.

PS: Der er mere om Malmö Gasverk her: https://sv.wikipedia.org/wiki/Malm%C3%B6_gasverk .

M.v.h.
Niels
(nm)

Hej Leif.

Tak for svar - trist, at et skal være således.

Når jeg læser din forklaring med tilføjelsen om den måske usikre originalitet samt tænker på mit eget sæt´s udseende, kan jeg også blive i tvivl om mit sæt´s oprindelige udseende.

Har der været en kobling på sættet eller ? Jeg var 8 år, da jeg købte den i Oslo, men er det måske min far, der har hjulpet drengen med at lave noget, der kunne koble dem ?

"Koblingskrog" (motorvogn) og øsken (bivogn). - Original ved købet ?

Jeg tog "koblingerne" af for nok ca. 65-70 år siden med henblik på noget arbejde på vognene, men de kom aldrig på igen.

Hilsen,
Erik V.

.
------------
.

Det er nu -tilsyneladende- lykkedes at komme et "skridt" nærmere mod modelkoblingens oprindelige udseemdeL:

En øsken på motorvognen og en nedadbukket krog med fladbanket stødflade på bivognen (som. ill.)

Der var kun hhv. øsken / krog i den ene ende af hver vogn, hvorfor der kun kunne vendes (skiftes køreretning i en sløjfe, og dermed ikke omløbes eller trekant-vendes. Nå -- det var en dreng på otte år sikkert ligeglad med.

Tak for oplysninger.

Erik V.
evp.dk
.

En meget fin samling sporvognsfoto fra Oslo i 80´erne. Jeg havde helt glemt, at Guldfiskene stadig var i drift i dette årti.
Oslo er stadig en herlig sporvognsby at besøge og sporvognene kører tæt efter hinanden som for godt 30 år siden.
Storgate ved Nationalteatret den 3.aug.2020.