Jernbanemuseets årsskrifter
Hej Krabsen
Kan vi konkludere, at der i hvert fald er tre "jernbanekendere" (ud af skønsmæssigt 2500) - nemlig Vigand Rasmussen, dig selv og Steffen - som sætter pris på Jernbanemuseets årsskrift fra årgang 2013 og fremad?
På ingen måde. Jeg kender ikke årsskriftet hverken fra disse eller andre årstal og har ikke udtalt mig om kvaliteten af det.Men jeg modtager nyhedsbrevene fra Historie Online, og blandt de seneste anmeldelser var denne - og jeg tænkte det kunne have interesse for forummets læsere. Mere er der ikke i det.
Men beklager da, hvis jeg på den måde har forstyrret cirklerne med informationen om, at der er en jernbanehistorisk verden uden for denne kreds. Det skal ikke ske oftere.
I øvrigt er din konklusion om "tre ud af 2500" helt uden baggrund i nogen form for fakta eller principper for tilfredshedsundersøgelser.
Det var derfor jeg formulerede det som et spørgsmål. Jeg var - som jeg skriver - nysgerrig efter at høre, om der var nogle "jernbanekendre" her i forum, som havde noget positivt at sige om årsskriftet.
Hvis du læser mit gamle indlæg om Jernbanemuseets årsskrifter, vil du se, at jeg netop argumenterer for at brede det jernbanehistoriske perspektiv ud. Det lykkes bare ikke videre godt- i hvert fald ikke i årgang 2013 og 2014.
Så jeg er udmærket klar over, "at der er en jernbanehistorisk verden uden for denne kreds".
Med hensyn til tallet 2500 er det - som jeg skriver - et skøn. Hvor mange jernbaneentusiaster, der er her i landet, er egentlig et definitionsspørgsmål, for hvem skal tælles med? Jeg valgte tallet 2500, fordi Dansk Jernbane-Klubs medlemstal, såvidt jeg husker, ligger på det lag. Der findes som bekendt en del jernbaneklubber, så tallet er valgt ud fra et forsigtigheds-princip.
Bedste hilsner