Dagens gætte-scan 1 - gættet
Ole Lund Jensen:
Jeg hæfter mig ved stangrækken (eller resterne af den, måske uden tråde?), PUerne, den megen pladsbelysning og muligvis en højtafon på den ene PU. Vi må vel være et sted på den østjyske længdebane nord for Fredericia efter ibrugtagningen af nyt sikringsanlæg men før stangrækken forsvandt. Jeg byder på nordenden af Stevnstrup ca. 1978
Lars Henning Jensen:
Efter nærmere studie af billeder og luftfotos må jeg nok frafalde Mundelstrup og anerkende, at Stevnstrup nok er det rigtige. Sidesporets vinkel i forhold til togvejssporene snød mig i første omgang, men jeg kan se, at sidesporet rent faktisk forløber ret langt øst for de øvrige spor, og at der er en kraftig bevoksning i vinklen mellem sporene. Og det passer med signalopstillingen og placeringen af højtaleren.
Så jeg tilslutter mig Oles gæt, blot med den præcisering, at billedet formentlig er taget den 20. august 1978
Tillykke til jer begge. Vi er ganske rigtigt i Stevnstrup. Fotografen står med ryggen til virksomheden "Colon Vest". Billedet er optaget 25. eller 26. november 1978.
Fint at Ole lagde mærke til, at stangrækken er uden tråde - det havde jeg ikke selv lagt mærke til.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen