Norske ferier - Krøderbanen (9 fotos)

af Niels Munch, 6/2 2021, 12:52 (1395 dage siden)

Mor'n i Forum,

Min scanner zig-zagger henad tidsaksen og er - måske efter inspiration fra gode Eyolf - landet på 'norske sommerferier'. Feriemålet i juli 1985 var en hytte i Lyngdal, øst for Flesberg StasjonNumedalsbanen i Viken Fylke. Min viden om landets jernbaner begrænsede sig til, hvad jeg kunne vride ud af Stenvalls årbøger "Nordens Järnvägar" samt NJKs "Norske lok og motorvogner 1.1.1982".

Her havde jeg lært, at NJK kørte veterantog på Krøderbanen (indviet 1872 med kapspor, normalspor fra 1909), der havde mistet sin persontrafik allerede 1958 og godstrafikken 1985. Samme år vedtog Stortinget, at Krøderbanen sammen med Krøderen Stasjon skulle bevares for eftertiden som en museumsjernbane.

Da vi kun havde 40 km til Krøderen, var det jo bare med at komme derover, og det skete på en tirsdag, hvor der ingen aktivitet var; men miljøet var autentisk og de vilde hindbær modne.

[image]

[image]

[image]Museumsmateriel på Krøderen Stasjon, 30.07.1985 (nm).

Den rødbrune skiftetraktor på 1. foto har jeg tydet til NSB Skd 214 nr. 81 (Kockums 196/1952, udr. 1984). Den grønne på foto 2 bar påskriften SJ Z49 125 (KVAB 53/1942, til NJK 1981, oph. 1991).

Området nord for Kongsberg rummer megen dejlig natur og er på mange måder spændende. Derfor gik familieferien i juli 1991 atter derop, denne gang i en hytte på Blefjell vest for Flesberg Stasjon.

Og belært af erfaringen fra 1. gang gik turen over til Krøderbanen nu på en søndag:

[image]

[image]Museumstog ankommer fra Vikersund. Lokomotivet er type 24b nr. 236. Krøderen Stasjon 07.1991 (nm).

Godstoglokomotiv bygget i 1912 av Thunes Mek. Værksted (f.nr. 59) til Gjøvikbanen. I ordinær drift til 1970.

[image]

[image]Lok type 7a nr. 11 rangerer på Krøderen Stasjon, 07.1991 (nm).

Lille rangerlokomotiv bygget i 1892 af Manning, Wardle (f.nr. 1248) til Norsk Hovedjernbane (NHJ). Benyttet i Kristiania/Oslo. I ordinær drift til 1964. Lokomotivet kaldes "Ulka" på grund af sit specielle udseende.

[image]NSB skiftetraktor Skd 206 nr. 35 (Hamar/Thune 395/1938), Krøderen 07.1991 (nm).

Derefter gik turen til Vikersund via Kløftefoss Stasjon, hvor der dels er sidespor til banens grusgrav, dels depot for museumsmateriellet:

[image]2 NSB dieselmotorvogne af typen BM 87, Kløftefos 07.1991 (nm).

Motorvognene er bygget i 1952 af Strømmens Værksted. Denne type blev benyttet i Krøderbanens persontog i persontrafikkens sidste år. To af disse vogne (87.01 og 87.03) er bevaret, og begge ses på mit ovenstående foto.

På Vikersund Stasjon skete intet, og eneste foto derfra er familien, der nyder frokosten, og det får de gøre i fred.

I øvrigt var Rjukanbanen i Vestfjorddalen i Telemark Fylke også inden for rækkevidde af vort feriekantonnement, og den blev besøgt i 1985, inden det var for sent. Men det kan jeg evt. vende tilbage til.


Bedste hilsener
Niels

Avatar

Norske ferier - Krøderbanen (9 fotos)

af Eyolf ⌂, Slemmestad, Norge, 6/2 2021, 13:53 (1395 dage siden) @ Niels Munch

Det var flotte bilder fra Krøderbanen, Niels! Den ligger ikke så langt fra der jeg nå bor.

På din neste norgesferie håper jeg du tar turen til min fødeby Bergen. Der vil du finne Gamle Vossebanen, i et fantastisk vestnorsk fjell- og fjordlandskap:
[image]

Landskapet alene er verd et besøk.

Også Vossebanen ble opprinnelig bygget med CAP-spor. Ja, det er faktisk den korrekte skrivemåten for 1067 mm sporvidde. Den ble første gang definert av Carl Abraham Pihl, Norges første jernbanedirektør, som hadde vært på Man og studert jernbanene der. I Norge var det mange som mente at det ville bli for dyrt å bygge det som den gang ble kalt bredsporete jernbaner, i et land som Norge, og man gikk derfor inn for en smalere sporvidde. Statens første jernbanedirektør, Carl Abraham Pihl, dro derfor på studietur til Man der man kjørte på 3 engelske fot (914 mm). Dette fant han i smaleste laget og la til 153 mm (½ engelsk fot). Dermed ble den sporvidden som for all ettertid skulle bære hans navn (Tysk Wikipedia er helt klar på det punktet - og det er ikke jeg som har skrevet der. :-D ), CAP-sporet, 1067 mm, skapt. Med unntak av de strekningene som hadde direkte forbindelse med den private Norsk Hovedjernbane (NHJ) mellom Oslo og Eidsvoll eller over grensen til Sverige, ble CAP-sporet - eller norsk normal sporvidde, som det også ble kalt - valgt for de øvrige strekningene (med unntak av tre strekninger der 750 mm ble valgt, derav én som senere ble ombygd til CAP-spor, samt én med meterspor).

Mot slutten av 1800-tallet ble svakhetene ved to sporvidder stadig tydeligere, og man så også at CAP-sporet hadde sine begrensninger når det gjaldt hastighet og aksellast (I Sør-Afrika og Japan har man imidlertid bevist at CAP-sporet har langt større kapasitet enn man forestilte seg rundt år 1900), og da Bergensbanen skulle bygges, ble det bestemt at normalspor (1435 mm) skulle brukes her. Dette betød dødsstøtet for CAP-spor i Norge, og strekning etter strekning ble bygd om til normalspor, eller bredt spor som det het til langt ut på 1920-tallet. Denne prosessen ble fullført med Vestfoldbanens omsporing i 1949. Setesdalsbanen og Sulitjelmabanen ble ikke ombygd. Disse ble imidlertid nedlagt på 1960- og 1970-tallet.

Og er du først i Bergen, må du også få med deg Bergens tekniske museum og museumssporveien.
[image]
Det er normalt åpent på søndagene, dog ikke nå i disse corona-tider.

Norske ferier - Krøderbanen (9 fotos)

af Niels Munch, 6/2 2021, 17:45 (1395 dage siden) @ Eyolf

Hej Eyolf,

Mange tak for dit supplement!

Jeg besøgte Bergen - og kørte med Bergensbanen - i forrige årtusinde, oven i købet i godt vejr, men havde desværre kun ½ dag til at være turist i byen:

[image]Bergen, Bryggen. Sejlskibet er "Statsråd Lehmkuhl", 31.05.1981 (nm).

Til gengæld besøgte vi Sjøforsvaret på Haakonsvern.

Men jeg besøger gerne Bergen påny - ikke mindst, fordi byen har fået 'trikk' igen.

Bedste hilsener
Niels

Norske ferier - Numedalsbanen (5 fotos)

af Niels Munch, 20/2 2021, 11:59 (1381 dage siden) @ Niels Munch

God middag i Forum,

Som nævnt i startindlægget foregik de norske ferier i 1985 hhv. 1991 på hver sin side af Numedalsbanen, og Flesberg var i begge tilfælde nærmeste station.

Numedalsbanen blev anlagt i 1927 som en 92,8 km lang normalsporet jernbane fra Kongsberg til Rødberg, alt i Viken Fylke. I 1985 var banen trafikeret i sin fulde længde med (få) persontog, overvejende med BM86 og 91 motormateriel, hvorimod godstrafikken var begrænset til stationerne Flesberg (træ, 30 km fra Kongsberg) og Svene (skærver, 15 km fra Kongsberg).

Numedalsbanen var opr. tænkt som en del af Bergensbanen, med det blev - lidt som med Krøderbanen - kun ved "tilløbet".

Ved aftenstide kunne en krydsning i Flesberg fotograferes:

[image]2 BM91 krydser i Flesberg, bem. godsvogn i toget mod Kongsberg, 30.07.1985 (nm).

I 1985 nåede vi desværre ikke op til Rødberg, hvor Uvdalselva krydses via en kombineret vej- og jernbanebro:

[image]Dieselmotorvogn BM86 20 på den kombinerte jernbane- og veibrua over Uvdalselva ved Rødberg. Lokomotivstallen på Rødberg stasjon bak til høyre, 1988. Foto: Olsen, Knut Arne. www.digitaltmuseum.no - ID: JMF-KAO-0346.

Til gengæld besøgte vi Rødberg i 1991:

[image]Rødberg Stasjon, juli 1991 (nm).

Men da var persontrafikken på hele banen samt al trafik mellem Rollag og Rødberg indstillet med udgangen af 1988 ved Stortingsbeslutning. Derfor var der ingen jernbaneaktivitet i Rødberg, derimod turistkontor samt et galleri, der markedsførte sig med denne naturalistiske plakat:

[image]Plakat for Galleri Perrongen, Rødberg 1991.

..... som er falmet med tiden.

Tilbage i Lyngdal fandt vi på vej til en lille fiskesø denne velbevarede rutebil, der havde tilhørt Schøyens Bil Centraler (SBC), et større privat busselskab i Oslo, grundlagt 1921 af ing. M.O. Schøyen:

[image]SBC bus 157 i Lyngdal, 01.08.1985 (wm/nm).

Som det vil fremgå af det indbyggede link, er bussen bevaret. Den blev bygget i 1961 af Per Schøyens Karosserifabrikk på et Scania-Vabis BF75-61V chassis. Per Schøyen, i familie med SBCs grundlægger, byggede på licens fra Vestfold Bil & Karosseri (VBK), vi også kender i DK.

SBC havde en overgang over 50% af kontraktkørslen for Stor-Oslo Lokaltrafikk (SL), men det gik galt, da SL begyndte udlicitering og SBC engagerede sig i Concordia (der købte Swebus). Concordia blev i 2009 til Nobina, som vi også kender i DK.

At jeg viser bussen i Jernbanehistorisk Forum, er en undtagelse, og at jeg selv er med på billedet, er absolut en ekstrem undtagelse. Billedet skyldes i det hele taget, at bussen kunne udvise destinationen "Østbanen", idet jeg netop i sommeren 1985 havde søgt orlov fra FLV for en stilling som kontorchef hos Østbanen a/s i Hårlev, hvor jeg bl.a. fik med - heldigvis - lidt nyere rutebiler at gøre. Men det er en ganske anden (jernbane-)historie ;-) .


Bedste hilsener
Niels

Norske ferier - Kongsberg-epilog (3 fotos)

af Niels Munch, 6/11 2021, 13:39 (1122 dage siden) @ Niels Munch

Hej i Forum,

Under 1985-familieferien i Numedal besøgte vi naturligvis minerne ved Kongsberg Sølvverk i Saggrenda, hvor én af attraktionerne er et minetog, der bringer besøgende 2,3 km ind i bjerget:

[image]Minetog ved indgangen til Christian 7. stoll i Saggrenda, Kongsberg, 29.07.1985 (nm).

Jeg har hidtil kviet mig ved at bringe billederne her, for jeg havde intet til "nummermændene" (een sæl' inkl.) ud over, at lokomotivet antagelig var bygget af Levahn i Oslo. Men en dialog på norske Postvogna afslørede, at der på fototidspunktet kun var 2 Levahn-lokomotiver ved Norsk Bergverksmuseum, nemlig:

Levahn byggenummer 321, byggeår 1965 (levert nytt)
Levahn byggenummer 494, byggeår 1977 (levert nytt)

..... og ved hjælp af gode Eyolf og hans hjemmeside "Kongens gruve" slog vi fast, at Levahn 321/1965 var af denne type:

[image]Diesellokomotiv bygget av Levahn for Sølvgruvetoget på Kongsberg. August 8, 1967. Foto: Thorsager, Carl Frederik. Akershusbasen - ID: UHB-048_0414.

Det kunne dertil bekræftes, at "mit" lokomotiv så var Levahn 494/1977:

[image]Minetog i Saggrenda, Kongsberg, 29.07.1985 (nm).

Da Norsk Bergverksmuseum nummererer deres lokomotiver efter leveringsår, har de 2 grubelok nr. 65 hhv. nr. 77.

Banens sporvidde er 800 mm, og vognene kan lignes ved "hundehuse på hjul" :-) .

Læs mere om Kongsberg Sølvverks gruvebaner her: https://www.skinnelangs.no/index.php?line=54 .


Tak til Svein på Postvogna og Eyolf, bedste hilsener
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak