Fortsættelse af indlægget ovenfor:

. . .

Dette kunne man måske kalde ”sommerversionen”, således at forstå, at den tilsvarende operation var lidt mere besværlig i vinterhalvåret, fordi der på denne årstid skulle slukkes lys alle steder på stationen, og det kunne være svært at nå det hele, uden ligefrem at skulle ”smide” de evt. ventende passagerer ud af ventesalen, inden toget ankom. Det efterfølgende kunne derfor være en ekstra lille ”krølle” på ovenstående "sommerversion". Selv har jeg ikke set det udført, det var et overstået kapitel, da jeg kom til stationen, men det fremgik endnu med al tydelighed, når man kastede et blik på stationens 220v el-tavle.

Når alle de ovenstående ”manøvrer” var foretaget, og der kun manglede at slukke lyset rundt omkring, fandt en kvik afløser på den mulighed, at han på én gang og fra ét sted –el-tavlen- kunne afbryde alle de aktuelle "lokale"-afbrydere for lyset. Herefter fortsatte ”øvelsen” som ovenfor beskrevet.

Næste morgen.

Her skal man forestille sig, at afløserens efterfølger (og det var den aktuelle morgen stationsforstanderen) komme ud på perronen fra ”privaten”, og i morgenmørket gå hen til adgangsdøren til ventesalene. Her låste han sig –som vanligt- ind i gennemgangen ved ventesalen for rygere. Som han plejer, trykkede han på kontakten for at tænde lyset. Intet skete ! ! ! ”Nå, --der er nok gået en pære”, kan man forestille sig, at han har tænkt, idet han i mørket fortsatte hen til kontakten for lyset i ventesalen for ikke-rygere, for at tænde lyset dér. Samme resultat ! ! ! I mørket måtte han finde vej gennem den større ventesal for rygere, for at finde døren til stationskontoret og postekspeditionen. Også her kunne han konstatere at lyset ikke tændte. Med andre ord: ”Der må være sprunget en sikring”. I mørket famler han sig vej hen til el-tavlen, blot for at konstatere, at der ikke er andet i vejen end, at afløseren havde ”vippet” alle tavlens lys-afbrydere ! ! !

”De satans afløsere”, har han helt sikkert mumlet for sig selv, (det var hans standardbemærkning i sådanne situationer om trafikelever og afløsere). Dette må der sættes en stopper for.

Efter ekspeditionen af morgentogene og den normale sortering af dagens post / aviser til de fire postbude, og disse er sendt ud på deres ruter, var der tid til at se nærmere på morgenens hændelse. Ved ca. otte-tiden gik forstanderen normalt ind i privaten for at indtage sin morgenmad/-kaffe, og en lille halv time efter kom han så tilbage igen. Denne morgen har han benyttet lejligheden til at hente sin lille håndboremaskine og et 1,5 mm bor. Med boremaskinen borede han i formiddagens løb et hul i knebelen på alle de aktueller lys-afbrydere, hvorefter han –med lidt af postvæsenets plombetråd gennem hullerne- bandt plombetråden et par gange rundt om sikringerne, og derved fik lukket for den mulighed. ”Så, --nu sker det ikke igen.”

Om eftermiddagen er afløseren så kommet igen, og har tænkt sit ved synet af af el-tavlen og afbryderne. (Stik mod alle "regler" har stationsforstanderen sikkert ikke nævnt noget -- det plejede han eller ikke at undlade.) Afløserens lyst til at komme hjem snarest efter tjenestens ophør, har næppe været mindre end dagen før, og han havde da ca. otte timer til at finde på en løsning. Så da vagten var slut -- stort set samme procedure som aftenen før ! ! !

Næste morgen kom så forstanderen -formentlig med et "sejrssikkert” smil på læben- og låste sig ind i gennemgangen, trykkede på kontakten, og . . . Alt forblev mørke ! ! ! Hen til den lille ventesal (ikke-røg). Det samme her ! ! ! ”De satans afløsere.” På vejen gennem den mørkelagte station, har han sikkert spekuleret på, hvordan afløseren havde klaret det denne gang, --afbryde kontakterne kunne han jo ikke.

Vel ankommet -gennem nattemørket- til el-tavlen, kunne forstanderen så konstatere, at afløseren ganske enkelt blot havde drejet alle sikringer en omgang eller to. ”Keine hekserei.” Efter danne dags morgenkaffe, blev alle plombetrådene ført ud over ”forsiden” af sikringerne, hvorefter de -med lidt af postvæsenets røde lak til forsegling af postsække med værdiforsendelser o. l.- blev forseglet, så de var umulige at dreje. Herefter holdt denne ”legen katten efter musen” formentlig op, men som nævnt kunne resultatet stadig ses, nogle år efter.

------

Ærgerligt, at man ikke dengang tænkte på at tage et fotografi af tavlen. Ved genvisitten i 2001, var tavlen for længst fjernet, og hele stationens indre –incl. stationskontor og signalhus var lavet om til medborgerlige formål og genbrugsforretning.

Erik V
www.evp.dk

.