Når jeg ser Østrup station mindes jeg min afløsning der den 24. december 1959.
Se udsnittet af min afløserbog

Som det ses skulle jeg hjem med tog 886, men toget fra Hobro, der skulle krydse med 886 i
Aars var forsinket, så krydsningen blev forlagt til Østrup.
Hvad gjorde jeg så, når jeg skulle hjem med 886.
Ja dengang kunne alting næsten lade sig gøre, toget mod Løgstør blev først sendt af sted.
Derefter tog jeg med 886, efter aftale med togføreren og Aars og Aalestrup station.
Ekstraarbejderen der var tjenestegørende i Østrup klarede resten med retstilling af sporskifter m m..

Hjem kom jeg, så juleaften var reddet.
Børge

.
------
.

Hej Børge.

Det lyder som lidt af det samme, som skete i Svebølle i sommeren/efteråret 1956:

Afløserne havde ofte transportproblemer -når de ikke var så "heldige" at have bil, og da det var de færreste afløsere, der havde den store lyst til at overnatte på stationen, blev der udfoldet megen kreativitet for at klare disse problemer.

På eftermiddags/-aftenvagterne kunne den ”faste” afløser f. eks. ofte få stationens trafikekspedient eller måske endda forstanderen til -fridag eller ej- at komme ind og ”tage det sidste tog”. Hvad gør man ikke, --begge parter kunne få brug for, selv en dag at få brug for hjælp. Der var dog også nogle, der ikke var så heldigt stillede, og de måtte så benytte deres kreative evner, -og det gjorde de så ! ! !

Som oftest var de ”løse” afløsere bosiddende i København eller omegn, og de ville derfor meget gerne med sidste tog mod København. Én af mulighederne for dem bestod i, at de i god tid før tjenestens afslutning, sørgede for, at alt var ordnet og parat til overtagelse af efterfølgeren næste morgen.

Når nabostationen, dvs. Værslev så afmeldte (meldte afsendelse af) sidste tog mod København, måtte han i en fart, se at få klaret de sidste sager, der ikke kunne klares på forhånd, dvs. sælge de sidste billetter, sætte pengekassen i pengeskabet, og aflåse stationen. I den mørke del af året skulle det elektriske lys i ventesalen m.v. også slukkes.

Allerede tidligere på aftenen havde han truffet en aftale med den anden nabostation, Jyderup, om at han gerne ville med dette sidste tog. Det blev som regel accepteret i god forståelse -man hjalp hinanden-, - de havde jo også været afløsere engang. Nu blev toget så afmeldt videre til Jyderup, og sporskifterne blev stille til spor 2, ”ret igennem” / dvs. gennemkørselssporet /-togvejen. Dette spor var det mest lige spor gennem stationen, og dermed det spor, hvori evt. gennemkørende tog kunne køre hurtigst. Indkørselssignalerne blev i begge ender af stationen blev stillet på gennemkørsel, og der blev tændt lys i trekantsignalet ”Stationen ubetjent”, i daglig tale kaldet ”juletræet”. Herved blev stationens telefoner og telegrafapparat afbrudt –i overensstemmelse med reglementerne. Stationen var nu ”lukket” i sikkerhedsmæssig henseende, og deltog ikke længere i togenes ekspedition, men samtidig fratoges afløseren muligheden for at tilbagemelde togets ankomst til Værslev st.

Dette havde afløseren dog allerede også fundet en løsning på.

Stationen var lukket og slukket og de eventuelle rejsende havde købt og betalt deres billetter. Afløseren kunne herefter i ro og mag sætte sig ud på en af bænkene på perronen og evt. -alt efter årstiden- nyde den sidste aftensol.

Når toget nu rullede ind på stationens på perron 2 (spor 2), var afløseren derfor allerede klar på sin bænk foran stationsbygningen, og herfra kunne han så, ved hjælp af den her ophængte bedriftværnstelefon (der altid skulle være tilsluttet strækningens linietelefon - også udenfor stationens åbningstid), foretage tilbagemeldingen til Værslev. Hurtigt satte han togføreren ind i situationen –hvorfor han ikke fik en ”normal” afgang med stationens ”spejlæg”- og toget kunne afgå. Ved ankomsten til Jyderup blev denne stations tilbagemelding til Svebølle erstattet af et vink fra afløseren i toget, til stationsbestyreren på perronen, således som de allerede havde aftalt.

Sikkerhedsmæssigt var der vel egentlig ikke foretaget noget, der på nogen måde bragte sikkerheden i fare. Det eneste var måske, at stationens telegrafjournal over alle sikkerhedsmæssige meldinger, med hensyn til tilbagemeldinger, var ført på forhånd, -- ”på forventet efterbevilling”.

---

Fortsættes i nyt indlæg pga. for mange tegn