Kære Ole
Igen, du har ret, der er retningslinjer og der blev flere og flere undtagelser hen ad vejen eftersom dampens dage var omme og der ikke mere var et økonomisk aspekt at forholde sig til. Og så skred respekten også til sidst, forståligt nok. Skidtet skulle bare holdes kørende til det var slut. Altså intacitamentet for at holde damplokomotiverne i flot og ren stand forsvandt. Det gjaldt kun om holde dem kørende til der var MZ ´er nok og det var jo i midten af maj 1970.
Mit ønske med denne tråd, der er blevet noget mere omsiggribende end regnet med, for vi taler jo religion og ikke fact når det gælder ”farver”, var ganske simpelt at fortælle hvordan det VAR og håbe, at ved fremtidige S-rev af ex. DSB dampere ved DJM og klubberne (og ditto privatbanelokomotiverne), så at være tro mod historien. Om det er en ”rekvisit”, ”museumsgenstand”, ”vetranlokomotiv” eller hvad er ligyldigt. Altså hvis man ønsker et lokomotiv skal fremstå som i år XX når S-rev/restaurationen er færdig teknisk, er det jo kun den ene halvdel. Den ydre gælder lige så meget, om end muligvis mere, for det er det der ses og bedømmes på. Det indre ved ”vi” bare er iorden! Jeg går her ud fra at det den valgte priode er, hvor damperen var IDRIFT ved DSB (og privatbanerne) og ikke som museumslokomotiv, ik´!
Og uanset hvordan vi vender og drejer de lokomotiver der kan være tale – og hvilken holdning og viden vi mener/tror/har fået fortalt vi har om nu og i fremtiden - var der altså nogle regler for det maleriske.
Det er egentligt ganske let. Vi skal nemlig se på SIDSTE S-reparation gennemført på Cv Ar eller Cv Kh, ikke hverken L-rep, O-rep, fristforlængelser efter trykprøve af kedlen og da slet ikke eventuelle revisioner gennemført efter ca. 1990. Intet ondt om hvad der blev lavet, hvem der udførte det eller andet. Men TIDEN var en anden og der blev nok ikke taget så tungt på, om malingen var i henhold til det historiske. Det samme med skrifttyper og farver på haner, håndtage o.s.v. Der skulle bare dampere ud på de lange skinner. Og det gjorde der, og vi er mange der var (er) taknemmlige for det gjorte og nød damperne på strækninger, åbent hus, særtog o.s.v.
Næsten pludselig røg de alle ud, faldt for revision og kunne ikke fristforlænges mere, BUM!
Nu sidder der, dem jeg har kendskab til, fra det allersydligste af Danmark og til det næsten det nordligste Jylland, nogle helt fantatiske frivillige med eller uden en håndværksuddannelse (og et par enkelte proffer) og fremstiller dokumentation for de dampere der skal have en revision. Og vi burde sq egentligt være lidt stolte over den nye generation om det er DJM eller i private klubber. De viderefører arven og historien.
Reglen er, at alle DSB dampere, der har gennemgået en S-reparation på et af Cv´erne til ca. op til begyndelsen af 1960´erne er malet jf. de gældende regler herfor (der er sikkert en smutter):
Lokomotivet er malet sort, undtagen kedlen der er MAT sort. Det vil sige at kedelbåndene er blank sort, røgkammerdøren blank sort resten MAT sort. Der kan så være lidt forskelligheder m.h.t. skorstenen, men generelt MAT sort. Cylinderbeklædningen kan drille, se foto. Blank sort er altså rammen, bufferplanken, hjul, barrierepladen, førerhus og tenderen med ramme og dens hjul. For tendermaskiner er kedlen sort mat som skrevet ovenfor, resten med førerhus og vandkasser blank sort. Der KAN være problemer med om der skal stafferes, det må man afgøre i hvert enkelt tilfælde efter foto. Og nogle snyder bl.a. E 994 i Odense, burde ikke have, men har, sikkert i.f.m.begravelsestoget i 1972.
Jeg kan IKKE forklare hvorfor røgkammerdøren normalt var blank, se igen foto.
Nu kan alle så skrive at de har set den og den med anderledes bemaling og det synes ikke blank/mat. God fornøjelse. Ovenstående er bare de regler der var. Og reglerne gælder også når man er til modeljernbane!! (hvis man vil selvfølgelig).
Her tilsidst et par eksempler (jamen de er jo gamle), jeps, men gældende!!
I Lokomotivfabrikken ”Berliner Maschinenbau Act. Ges vormals Schwartzkopff in Berlin” officielle bemalingsforskrifter vedr. de i 1910 leverede litra P II nr. 920 – 933 var anført at: Maskine og Tender er sortmalet med røde Stafferinger. Kedelbeklædningen er mat, alle andre dele er lakeret” .
Den nok mest nøjagtige og bedste malebeskrivelse for DSB damplokomotiver er anført i den specifikationsliste over det samlede arbejde, lokomotivfabrikken ”Baldwin Locomotive Works” i Pennsylvania i USA skulle udføre, i forbindelse med bygning af DSB litra D II lokomotiver nr. 870 – 885. Disse lokomotiver fik fabrikken i opdrag at bygge umiddelbart efter den 1. verdenskrig. Oversat fra specifikationslisten er bemalingen at udføre således:

Pkt. 46
Males efter jernbanens (jernbanen = Danske Statsbaner) specifikationer som er:
Loko. Skal males sort.
De efterfølgende dele skal have en mat overflade: Kedelbeklædning inklusiv dom- og sikkerhedsventils beklædning og cylinderbeklædning.
Følgende ting skal lakeres: Førerhus, pufferplanke, kedelbånd, hjulkasser, tender, udvendige tenderrammer, pufferplanker og hjul, undtagen bandager, der skal poleres.
Der skal males stafferinger på førerhuset, cylinderne, langs fodpladens ydre kant, hjulkasser, på hver kant af kedelbåndene, tender, tenderrammer etc.
Skorsten skal males sort med et bånd i rødt, hvidt, rødt som vist på jernbanens malevejledning.
Førerhuset skal indvendigt males med en gul farve og som skal godkendes af jernbanens inspektør.
Pkt. 48
Lokomotiv og tender skal males og have stafferinger 0,3½ Incs brede med carminfarve som anvist i B.L.W. specifikation 38367, 38383 og 38389.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler