For det første, --det er helt sikkert, at det var på grund af stationsforstanderens sygdom/invaliditet, at der var så mange elever på stationen dengang. Det talte man stadig om på stationen i 1956. Der skulle -beklageligvis- hele to elever til at "bære"/støtte stationsforstanderen når han skulle ud på perronen for at give afgang. Dette har eleverne til gengæld nok gerne gjort, for stationsforstanderen var meget afholdt.

Hvis det ikke er for nærgående et spørgsmål, hvori bestod da stationsforstanderens sygdom og invaliditet?

Emnet er interesssant fordi man i senere tider ofte ser at ansatte med for megen sygdom eller invaliditet blot bliver afskediget. Måske har især statsinstitutioner været bedre til at finde egnede jobs til ansatte som blev ramt af sygdom eller invaliditet, eller var det et resultat af tjenestemandssystemet?