Rullende materiel i Sønderborgs gader - Jernbanehistorisk forum

Det er muligt, jeg husker forkert, og jeg erkender samtidig min ikke-eksisterende viden for så vidt angår rullende materiel, men jeg mener ikke at have set dette motiv før, og her tænker jeg især på det rullende materiel. Hvad er det vi ser?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image] Postkortet er p.t. til salg på dff-netsalg.dk og kan ses her: https://www.dff-netsalg.dk/Listing/Details/15976607/S%C3%B8nderborg-Jernbanegade-Tog-19...

Det må være en litra MQ motorvogn.

mvh.
Poul.

Kære Thomas,

Jeg må berede dig på et gensyn: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=8783 .

Og i tråden nåede vi frem til, at det er en gl. MQ, hvis B-ende ses.

Bedste hilsener
Niels

Jeg må berede dig på et gensyn: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=8783 .

Kære Niels

Åh, nej - jeg er ved at blive gammel og forkalket.

Bedste hilsner

Thomas

PS: Men der har åbenbart kun været 4 stk. MQ - så "lidt sjælden" er billedet jo. Og så kan jeg endda se, at du har fotograferet én af dem på Aarhus havn.

MQ 209 kørte på Mommarkbanen i en kort periode i sommeren 1933.
M v h
Georg

..... og det er sandsynligvis MQ 209, vi ser her:

Fotografi optaget 15. juni 1933 i anledning af Statsbanernes indvielse af strækningen fra Sønderborg til Mommark. Det første tog holder klar på statsbanegården. Fotograf ikke angivet. Kilde: https://arkiv.dk/vis/5449396 . Klikbart billede.

Alle dignitarerne ved indvielsen af Mommarkbanens ombygning til normalspor fotograferet foran indvielsestoget oprangeret med MQ og FE.

M.v.h.
Niels

Hej.
Er I sikre på, at det er en MQ og ikke en MV, vi ser på billedet?
1. De 3 vinduer ser ud til at være lige brede. Hos MQ er det midterste noget smallere
2. MQ's vinduer i siderne når næsten ud til kanten – MV's når knapt så langt ud.
3. På grund af perspektivet ser vi ikke MV's afrundede hjørner (hvis det altså er en MV).
4. Hvis det er en MQ er det den spidse ende, vi ser (3 vinduer). Tagkølerne vil således være bagest på billedet. Jeg synes, de ser ud til at være helt fremme i front, som de vil være på MV. Men dette kan dog også snyde på grund af perspektivet – vi ser køretøjet ret præcist lige forfra.
Lygteføringen er vist nogenlunde ens på de to maskiner, så det kan vi vist ikke bruge til noget?

M.v.h. Poul Erik Bjerre.

Hej Poul Erik,

I "den gamle tråd" skrev John Poulsen i sin tid:

"At MV med op mod 14 t. akseltryk skulle have befaret Mommarkbanen tror jeg ikke på.
Efter lidt kraftig retush kunne B-enden (ikke-motorenden) af en MQ-motorvogn sagtens komme til at se ud som på billedet, og anvendelsen af MQ på banen er dokumenteret."

Mig bekendt er der ej heller siden dukket noget op om Mv på Mommark-banen, hvorimod vi vel alle kender MP:

[image] DSB MP 548 Sønderborg ca. 1958. (Postkort Stender, arkiv nm).

"Send-flere-penge postkortet" fra lejrskolen i Sønderborg i 3. mellem, postgået 20.08.1959.

M.v.h.
Niels

Billedteksten angive ca, 1958.
I 1956 var min familie og jeg på cykeltur i Sønderjylland. Jeg købte netop det postkort, som er vist i dit opslag. Det må altså være fra før 1956 (eller fra 1956).

Begge maskiner udrangerede i 1955!

Fandt lige MM6 der siger, at begge loko stationeredes i sensommeren 1930 i Tønder, hvorfra de primært kørte Tønder-Tinglev-Sønderborg. Så passer pengene jo. I 1935 Tønder-Bramminge!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

MV havde en helt anden ret høj tagprofil, bla. krummende ned i fronterne. Så din antagelse holder ikke.
mvh PeterA

På baggrund af billederne i mere eller mindre anvendelig kvalitet tror jeg nu det er en litra MV. Dette bygger jeg på de kraftige tagkølere, afstanden mellem vinduerne og ikke mindst lejderen på højre side. Det havde MQ ikke. Men man kan jo selv sammenligne.

Herunder udsnit af Motorvognen litra MQ.
[image]
http://jernbanekilder.dk/catalog/Billedarkiv/r/10420/viewmode=infoview/qsr=MQ

Herunder litra MV:
[image]
https://www.jernbanen.dk/motor_solo.php?s=8&lokid=612

Herunder udsnit af det omtalte foto fra Sønderborg
[image]
https://www.dff-netsalg.dk/Listing/Details/15976607/S%C3%B8nderborg-Jernbanegade-Tog-19...

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Hej Steff
Jeg må indrømme, at dit indlæg rejser berettiget tvivl om spørgsmålet: MQ eller MV. Lejderen har jeg ikke skænket en tanke, men den er jo faktisk til at ane på det gengivne postkort. Jeg manglede en tydelig taglinie på tværs over fronten, hvis det skulle være en MV. Og hvis det er, gør det det jo kun motivet til en endnu større sjældenhed. Det her her er ved at være en sag for Louis Nielsen, måske skulle jeg se at komme derhen !!
mvh PeterA

Hej Steff
Jeg må indrømme, at dit indlæg rejser berettiget tvivl om spørgsmålet: MQ eller MV. Lejderen har jeg ikke skænket en tanke, men den er jo faktisk til at ane på det gengivne postkort. Jeg manglede en tydelig taglinie på tværs over fronten, hvis det skulle være en MV. Og hvis det er, gør det det jo kun motivet til en endnu større sjældenhed. Det her her er ved at være en sag for Louis Nielsen, måske skulle jeg se at komme derhen !!
mvh PeterA

Til gengæld stemmer bredden på overgangsklappen med en MQ og ikke med en MV, hvor klappen var smallere, og hvis MV blev leveret med snenæser, så må de være pillet af enheden på postkortet, hvor man kun ser en tværgående bjælke.

Hej Morten
MV blev leveret med små firkantede snenæser, ligesom damplokomotiverne også havde oprindelig. Det fremgår både af Frichs`hovedtegning, samt fotooptagelserne fra prøvekørslerne i 1929. Senere fik maskinerne, dels en større ombygning, og måske i den forbindelse også nye snenæser af plovtypen, som også kom på damploko.
Fotos fra 1937 viser MV 116 uden andet en almindelig stangrømmer. Det kan måske være et sommerbillede !!
Mon ikke det er den noget hårdhændede retouchering af maskinens front, der gør, at de to små firkantede snenæser er trukket sammen i eet stykke. Ganske ufikst!! Og underforstået, om der er belæg for, at det er en MV på billedet.
mvh PeterA

Vi kan nok ikke helt afskrive MV, da de jo var i området. I kørselsfordelingen 1932-33 blev de fleste tog Tønder-Sønderborg fremført af MV med to i tur. MV var imidlertid ustabile, så ved mangel af MV blev toget fremført af en Tønder K-maskine med motorføreren som fører og en fyrbøder udenfor tur. Omkring sommer 1934 bliver MV trukket vestpå til kørsel til Bramminge/Højer/Süderlügum og Sønderborgbanen bliver damp igen. MT har været meget på Mommarkbanen i starten og en tre år frem hvorefter MP overtog. I efteråret 1935 bliver de to MV flyttet til Aarhus til kørsel Aarhus-Fredericia og i 1938-39 er de på Aarhus-Skjern og der blev de.
[image]
Fra tjenestekøreplanen af 15/5 1934

[image]
Værkstedsdage første halvår 1933.
M v h
Georg

Fra Henning Petersen er modtaget , at iflg. rettelse til tjenestekøreplan af 15/5 1933 er 1-2 togpar på Mommarkbanen fremført af MV.
M v h
Georg

Her lidt mere fra åbningen.
[image]
[image]
[image]
[image]
Tjenestekøreplan fra 15/6 1933.

Med tak til Henning Petersen, Næ.
M v h
Georg

Det med at litra F kun måtte bruges til hjælpetog må være blevet ændret, for dette ligner ikke et hjælpetog.

En høj F (431) på vej fra Sdb til Sbb. Maskinen befinder sig nogenlunde samme sted som Mv lokomotivet i trådens første billed, men kører i modsat retning.

[image]

Kære Kim

Jeg tror nu at den gode F III´er er et almindeligt rangertræk mellem Sønderborg H og Sønderborg Bystation. Lygteføringen viser at maskinen kører som rangermaskine.

Sønderborg havde over flere omgange F III som rangermaskine, bl.a. 434 i begyndelsen af 20´erne og i begyndelsen af 2. verdenskrig nr. 430-433.

Under alle omstændigheder ville et årstal muligvis kunne hjælpe m.h.t. stationering. Men uanset dette, kan en maskine jo altid være midlertidigt udlånt uden at det er nedskrevet i ”Rangermaskinernes benyttelse”. Det var jo kun en telefon- og eller telegrafmeddelelse to Lokomotivmestre imellem der behøvedes, til et midlertidigt udlån.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Kære Kim

Jeg tror nu at den gode F III´er er et almindeligt rangertræk mellem Sønderborg H og Sønderborg Bystation. Lygteføringen viser at maskinen kører som rangermaskine.

Sært, for Sønderborg By havde hverken godsekspedition eller firmaspor, så hvad skulle et rangertræk dog dér? De rangertræk, der bevægede sig over Kong Christian X's Bro var til havnebanen på Alssiden af Alssund.

Kære Kim

Jeg tror nu at den gode F III´er er et almindeligt rangertræk mellem Sønderborg H og Sønderborg Bystation. Lygteføringen viser at maskinen kører som rangermaskine.

Sært, for Sønderborg By havde hverken godsekspedition eller firmaspor, så hvad skulle et rangertræk dog dér? De rangertræk, der bevægede sig over Kong Christian X's Bro var til havnebanen på Alssiden af Alssund.

Hvis ikke sidesporet ved Sønderborg By blev betjent af togene Sønderborg H.-Mommark Færge, blev det måske betjent af rangertræk fra Sønderborg H.? Et par billeder af sporanlægget kan ses her:

http://www.sidesporpaafribane.dk/home/soenderborg-by

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Kære Kim

Jeg tror nu at den gode F III´er er et almindeligt rangertræk mellem Sønderborg H og Sønderborg Bystation. Lygteføringen viser at maskinen kører som rangermaskine.

Sært, for Sønderborg By havde hverken godsekspedition eller firmaspor, så hvad skulle et rangertræk dog dér? De rangertræk, der bevægede sig over Kong Christian X's Bro var til havnebanen på Alssiden af Alssund.

Hvis ikke sidesporet ved Sønderborg By blev betjent af togene Sønderborg H.-Mommark Færge, blev det måske betjent af rangertræk fra Sønderborg H.? Et par billeder af sporanlægget kan ses her:

http://www.sidesporpaafribane.dk/home/soenderborg-by

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Bygningerne th., som stiksporet ligger langs med, er Smøreksportens bygninger. Ekspeditionsmæssigt havde Sønderborg By i DSB-tiden kun status af B., dvs. Billetsalgssted uden offentligt læssespor, altså hverken stykgods eller vognladningsgods. Smøreksportens bygning er jf. arkiv.dk opført i smalsporstiden mellem 1920 og 1930, men Smøreksporten optræder ikke som privat sidesporsejer i de DSB-lister over firmaspor, som jeg har i mit arkiv. Skulle "nogen" ligge inde med en DSB-liste indeholdende et sidespor for Smøreksporten, vil det da fint kunne bekræfte et privat sidespors eksistens. Ellers er der blot tale om et omløbsspor med et stikspor til DSB's eget brug. Sikkerhedsmæssigt var Sønderborg By B&S. fra 15.06.1933 og St. fra 09.06.1947 til 26.05.1962.

Ekspeditionsmæssigt havde Sønderborg By i DSB-tiden kun status af B., dvs. Billetsalgssted uden offentligt læssespor, altså hverken stykgods eller vognladningsgods. Smøreksportens bygning er jf. arkiv.dk opført i smalsporstiden mellem 1920 og 1930, men Smøreksporten optræder ikke som privat sidesporsejer i de DSB-lister over firmaspor, som jeg har i mit arkiv. Skulle "nogen" ligge inde med en DSB-liste indeholdende et sidespor for Smøreksporten, vil det da fint kunne bekræfte et privat sidespors eksistens

Kære Morten

Der var tale om et privat sidespor. Tankevækkende, at det ikke optræder på dine DSB-lister. Deklarationen er underskrevet i 1934 og aflyst i 1963. Fra 1946 kunne sidesporet medafbenyttes af grosserer Peter Jensen, Sønderborg, (ost en gros).

Jeg beklager de uskarpe affotograferinger.

Bedste hilsner

Thomas

[image]

Enig, men jeg kan ikke give anden forklaring på lokomotivets lygteføring og der er ikke kendingssignaler (plader) der indikere noget andet?
Men ellers rigtig "ned ad bakken" forbi "Helgoland" og ud på havnen modsat stationen.

Bedste hilsener

Steffen Dresler

[image]
Blot et lille bidrag til "Rullende materiel i Sønderborgs gader".
Ole-Jørn

Blot et lille bidrag til "Rullende materiel i Sønderborgs gader".
Ole-Jørn

Gad vide, om der har fandtes en lokal instruks for lokal kørsel Sønderborg H.-Sønderborg By-Sønderborg H.? Jeg har kigget i hver femte årgang af tjenestekøreplanerne og har ikke der kunnet finde nogle tog, der kun kørte Sønderborg H.-Sønderborg By-Sønderborg H.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Et hurtigt opslag i Gregersens lister viser, at 431 var i Sønderborg fra forår 1934 til efterår 1936 samt sommer 1942 og derefter 1951.
Mommark har haft klædeskab fra åbningen i 1933 til slut. Fra 1948 var der to klædeskabe i Mommark hvoraf den ene holdt reserve. Rangertimerne i året 1958-59 opgjort til 770.
Jeg har noget statistik for godsvogne for finansåret 1944-45 som jo nok er noget atypisk. Der er ikke noteret vogne til bystationen, men stationerne Vollerup, Kirkehørup, Over Tandslet, Neder Tandslet samt Lille Mommark fik i gennemsnit 10-35 vogne pr måned. Mommark fik mellem 100 og 200 vogne pr. måned og mon ikke det meste er kommet over med færgen. J-maskinen har under besættelsen haft jævnt godt med vogne at køre med.
M v h
Georg

Her bemærkninger vedrørende Alsbanen til udkast til tjenestekøreplan gyldig fra 27/9 1937.
[image]
Sønderborg havde G 164 til rådighed hele sommeren 1937. Mener ikke at have set billeder af G-maskine i gaden i Sønderborg.
M v h
Georg

Go´aften

Det "tydelige" taglinje er der skam, men svær at se sådan forfra på et elendigt foto. Det er jo en bagud buende rund taglinje og ikke en vandret skarp.
M.h.t. overgangspladerne er det lidt svært at afgøre for mig, men snenæserne er jo noget absolut nymodens noget (svensk F/E 1937), der for damplokomotivmateriellets vedkommende først blev påsat da maskinerne fik Trykluft fra ca. 1943 og frem. Så en snenæse på en motorvogn/lokomotiv må være senere end 1945 TROR JEG! Men det KAN jo være de lodrette plader på banerømmerne, der så i den "Stenderske forpostkortning" er blevet til en lodret plade. Men det har jeg i hvert tilfælde aldrig set på MV/MW.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Kære Thomas,

Jeg må berede dig på et gensyn: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=8783 .

Og i tråden nåede vi frem til, at det er en gl. MQ, hvis B-ende ses.

Bedste hilsener
Niels

Selv om vi nu er ved at være enige om at billedet viser en MV, så har MQ jo kørt der. Det berettes at MP motorvognene af og til havde svært ved at klare den store stigning fra broen til Bystationen. Det må have været noget af en elefantfødsel at få en MQ samme vej med deres betydelig mindre maskinkraft.

Selv om vi nu er ved at være enige om at billedet viser en MV, så har MQ jo kørt der. Det berettes at MP motorvognene af og til havde svært ved at klare den store stigning fra broen til Bystationen. Det må have været noget af en elefantfødsel at få en MQ samme vej med deres betydelig mindre maskinkraft.

Det kommer vel an på hvor meget vægt, som den pågældende motorvogn skulle trække?
MP blev omgearet omkring 1954-55 til 90 km/t. Fidusen var at trækkraften blev den samme som Mo. Høj hastighed var ikke længere nødvendig.

Hm! Jeg ante virkelig ikke at Danmark hadde hatt jernbaner som hadde gått gjennom bygatene som rene sporveiene! Det trodde jeg bare hadde forekommet i land som Sveits og Tyskland.

For min egen del har jeg kun vært borti det i Bad Doberan i Meck-Pomm (Si Mecklenburg-Vorpommern, og du har med én gang stemplet deg som utlending, uansett hvor godt tysk du snakker!):
[image]
Det er vel det eneste stedet i Tyskland den slags fremdeles forekommer?

Hm! Jeg ante virkelig ikke at Danmark hadde hatt jernbaner som hadde gått gjennom bygatene som rene sporveiene! Det trodde jeg bare hadde forekommet i land som Sveits og Tyskland.

For min egen del har jeg kun vært borti det i Bad Doberan i Meck-Pomm (Si Mecklenburg-Vorpommern, og du har med én gang stemplet deg som utlending, uansett hvor godt tysk du snakker!):

Det er vel det eneste stedet i Tyskland den slags fremdeles forekommer?

I 1979 var jeg i det nordlige Holland, i byen Marum. Der havde man et godsbane, der gik gennem byerne hvor det var nødvendigt, og ellers løb ved siden af vejene, et sted var der asfalteret mellem skinnerne så banen kunne bruge til cykelsti. Hver dag kl 12 præcist kom der et godstog som bl.a skulle betjene en Phillips filial. Toget returnerede gennem byen kl 13.30. Banen havde status som "Tramlijn" og havde oprindeligt haft persontrafik, men var degraderet til godsbane. På sin vis havde den linjeføring lidt til fælles med Mommarksbanen, som også havde en lidt aparte linjeføring gennem Kirke Hørup. [image]

Du undrer dig over, at der har været tog i gaden i Danmark, men forekomsten hænger sammen med den dansk/tyske grænse. I 1867 blev Slesvig og Holsten indlemmet i Preussen som provinsen Schleswig-Holstein, der fra 1871 blev en del af det samlede Tyskland. Jernbanen blev taget i brug i 1898.

Sønderborg lå indtil 1920 i Preussen/Tyskland i den nordlige del af Schleswig, der som følge af grænseændringen blev til Sønderjylland. Altså overtagelse af et tysk fænomen.

Jeg troede, jeg dermed kunne støtte din tese om, at det bare var en tysk / schweizisk forekomst, men KimC ødelagde den forestilling.

Venlig hilsen Skjold Christensen

God aften i forummet:

Jernbanen gennem gaderne i Sønderborg er faktisk anlagt i dansk tid og åbnet for trafik i 1933 for at forbinde 'statsbanegården' via den nye Kong Christian X's Bro med den tidligere amtsbane til Mommark. Se her

v.h.
HansA

Hm! Jeg ante virkelig ikke at Danmark hadde hatt jernbaner som hadde gått gjennom bygatene som rene sporveiene! Det trodde jeg bare hadde forekommet i land som Sveits og Tyskland.

Det forekommer i mange lande. I USA er der ikke så mange steder tilbage, men klassikeren West Brownsville (Pennsylvania) er stadig aktiv:

[image]

Her er det 2 km lange godstog der kører igennem byen. Nogle af togene igennem West Brownsville tager endnu en tur med gadekørsel i Elizabeth, ca. 25 km derfra.

For min egen del har jeg kun vært borti det i Bad Doberan i Meck-Pomm (Si Mecklenburg-Vorpommern, og du har med én gang stemplet deg som utlending, uansett hvor godt tysk du snakker!):

Det er vel det eneste stedet i Tyskland den slags fremdeles forekommer?

Andre ved mere om Tyskland end jeg, men jeg mener da at have set andre steder?

Mvh
Carsten Lundsten

Hej Carsten,

Ja, USA har været rig på fænomenet, selv i New York, hvor vi tidligere har hygget os med "The High Line", bl.a. med hvilken man slap af med den dampdrevne godstrafik i gaderne:

[image] 11th Avenue i N.Y. 1910 (arkivfoto Library of Congress).

Bystyret var blevet ganske træt af tog i gaderne, som afstedkom mange ulykker. Så mange, at man omdøbte både 10th og 11th Avenue til "Death Avenue", nedsatte hastigheden og krævede, at en mand til hest ("West Side Cowboy") red foran toget for at advare andre trafikanter.

Bedste hilsener
Niels

Men her snakker vi vel om en dampsporvei? Det er i hvert fall et typisk sporveislokomotiv som vises på bildet. Det er vel mer en forløper til senere elektrisk sporvei enn egentlig jernbane?

Og at folk ikke har vett til å passe seg for sporvognene, ser vi også i min fødeby, Bergen, der sporveien ("Bybanen") ble gjeninnført for noen år tilbake. Det sier mer om de øvrige trafikanter enn det sier om sporveien, evt. jernbanen.

Billedet forestiller jernbanegodstrafik i gadeplan. Foruden "kasselokomotiver" benyttede man også traditionelle damplokomotiver og til sidst også electro-diesel & battery lokomotiver af denne type:

[image] West Side Cowboy o. 1930 (arkivfoto).

Det drejer sig om et GE three-power boxcab lokomotiv, se: https://en.wikipedia.org/wiki/GE_three-power_boxcab - her New York Central's nr. 529, senere 1529.

Den skinnebundne persontrafik blev på Manhattan overvejende lagt under jorden.

M.v.h.
Niels

Da I nu alligevel har afsporet denne tråd, så er her live fra Main Street, La Grange, Kentucky, USA:

https://www.youtube.com/watch?v=WsYtosQta5Y
https://www.lagrangemainstreet.org

Har man ikke tålmodighed til at sidde og vente på tog, kan man spole baglæns til fx 7:24 EDT (der gemmes kun de seneste 17 timer)

Da I nu alligevel har afsporet denne tråd, så er her live fra Main Street, La Grange, Kentucky, USA:

https://www.youtube.com/watch?v=WsYtosQta5Y
https://www.lagrangemainstreet.org

For at afspore yderligere, så er her en jernbane, ikke i hovedgaden men i en hyggelig lille villavej i Holbæk; Kastanievej i 1905. Sporet blev først taget op i 1975, så nogle af tidens vakse jernbaneenthusiaster må da have fotograferet tog på vejen. Beklager den skatteyderbetalte usle billedkvalitet på arkiv.dk:
[image]

> For at afspore yderligere, så er her en jernbane, ikke i hovedgaden men i en hyggelig lille villavej i Holbæk; Kastanievej i 1905. Sporet blev først taget op i 1975, så nogle af tidens vakse jernbaneenthusiaster må da have fotograferet tog på vejen.

Når nu afsporingen alligevel er i fuld gang: Årstallet 1975 passer vist ikke helt...

Jeg har i 1997 taget et billede af et godstog på havnebanen i Holbæk. Desværre blev det ikke verdens bedste billede...

Hvornår sporet er fjernet skal jeg ikke kunne sige, men det lå der også i 2001, hvor man transporterede 2. gen. S-tog til ophugning på havnen.

Med venlig hilsen
Ole Gold

[image]
DSB My 1125 med godsvogn. Holbæk havnebane 17.09.1997 - foto Ole Gold

Hej

Her er så et foto fra Kastanievej i Holbæk, ikke det bedste foto, men det eneste jeg har fra havnebanen, hvor toget er på Kastanievej. Når det kommer over krydset hedder det jo Borgmester N.E.Hansensvej.

[image]
OHJ 38 den 18.12.1983. (KH)

Som det ses lå havnebanen der også i 1983.
Hilsner Keld

Goddag forummet.

Jeg fotograferede trafik på Holbæk havnebane bl.a. i 2002:

[image]

v.h.
Ottoemil

> For at afspore yderligere, så er her en jernbane, ikke i hovedgaden men i en hyggelig lille villavej i Holbæk; Kastanievej i 1905. Sporet blev først taget op i 1975, så nogle af tidens vakse jernbaneenthusiaster må da have fotograferet tog på vejen.

Når nu afsporingen alligevel er i fuld gang: Årstallet 1975 passer vist ikke helt...

Nej, det passer ikke helt: arkiv.dk viser her et foto af opbrydning af sporet i 1975, men det må have været en udskiftning af ældre spor. Den officielle nedlæggelsesdato for Holbæk havnebane er 31. januar 2006. Tak Ole! :-D :-D :-D

Hej Carsten,

Ja, USA har været rig på fænomenet, selv i New York, hvor vi tidligere har hygget os med "The High Line", bl.a. med hvilken man slap af med den dampdrevne godstrafik i gaderne:

11th Avenue i N.Y. 1910 (arkivfoto Library of Congress).

Bystyret var blevet ganske træt af tog i gaderne, som afstedkom mange ulykker. Så mange, at man omdøbte både 10th og 11th Avenue til "Death Avenue", nedsatte hastigheden og krævede, at en mand til hest ("West Side Cowboy") red foran toget for at advare andre trafikanter.

Jo, men det var vel snarere industrispor/havnespor, og ikke egentlige jernbanestrækninger som f.eks. West Brownsville.

Mvh
Carsten Lundsten

Jo, men det var vel snarere industrispor/havnespor, og ikke egentlige jernbanestrækninger som f.eks. West Brownsville.

Hehe, det kommer jo - som så meget andet - an på, hvor på tidsaksen man slår ned: https://en.wikipedia.org/wiki/West_Side_Line

M.v.h.
Niels

Jo, men det var vel snarere industrispor/havnespor, og ikke egentlige jernbanestrækninger som f.eks. West Brownsville.

Hehe, det kommer jo - som så meget andet - an på, hvor på tidsaksen man slår ned: https://en.wikipedia.org/wiki/West_Side_Line

:-)

Her er mere om "Street running":
https://en.wikipedia.org/wiki/Street_running

Og et foto fra arkivet - fra Erie, Pennsylvania, i april 2000. Strækningen er siden omlagt.
[image]

Mvh
Carsten Lundsten

Det er muligt, jeg husker forkert, og jeg erkender samtidig min ikke-eksisterende viden for så vidt angår rullende materiel, men jeg mener ikke at have set dette motiv før, og her tænker jeg især på det rullende materiel. Hvad er det vi ser?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Postkortet er p.t. til salg på dff-netsalg.dk og kan ses her: https://www.dff-netsalg.dk/Listing/Details/15976607/S%C3%B8nderborg-Jernbanegade-Tog-19...

Der er visse traditioner i Sønderborg!
[image]

Det er muligt, jeg husker forkert, og jeg erkender samtidig min ikke-eksisterende viden for så vidt angår rullende materiel, men jeg mener ikke at have set dette motiv før, og her tænker jeg især på det rullende materiel. Hvad er det vi ser?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Postkortet er p.t. til salg på dff-netsalg.dk og kan ses her: https://www.dff-netsalg.dk/Listing/Details/15976607/S%C3%B8nderborg-Jernbanegade-Tog-19...

Hejsa,

Det er et MV-lokomotiv og ikke en MQ-motorvogn, der ses på postkortet. Der kendes yderlige to jævngamle - og lige så elendige - postkort med MV'ere på strækningen Sdb - Sbb. En god ven har forsynet mig med nedenstående udsnit af alle tre kort. Jeg formoder (gætter vildt - uden at have tjekket køreplanerne) at det er gennemgående tog Tdr - Té - Sdb - Sbb.

[image]
[image]
[image]

Hej Morten og øvr.,

Jeg er atter overbevist om, at det er en Mv; uddraget fra tjenestekøreplanen i Georgs indlæg er ganske overbevisende, og rutebil-bagenden på startbilledet er typisk fra trediverne.

M.v.h.
Niels

Hej Niels og øvr.
Ganske enig. Det står ikke længere til diskussion. Men banerømmeren, som er fremhævet yderligere på det af Morten bragte udsnit, virker helt ejendommeligt og uforklaret. Kunne det tænkes at være et arrangement, man har forsøgt sig med, fordi man skulle køre i gadernes rillespor, lidt som på en sporvogn ??
mvh PeterA

Hej PeterA,

Billedet forekommer ret retoucheret, så man har næppe vidst, hvad man skulle stille op med det mørke parti under pufferplanken.

M.v.h.
Niels

Jeg har i min ganske store samling af jernbanebilleder fire forskellige Stender postkort fra Jernbanegade i Sønderborg. Endvidere andre fotos - næsten alle taget samme sted: På hjørnet af Jernbanegade og Perlegade. Toget består som oftest af en MP og en FE vogn. Jeg har også enkelte billeder taget under krigen, hvor trækkraften var J-maskiner fra Sønderborg Maskindepot.
Ja - det var svært, at komme op ad bakken fra Chr X´s Bro til Sønderborg Bystation. Den forlængst afdøde trafikkontrollør Frederik Brodersen fortalte i et interview, at ofte måtte toget gennem byen have skydemaskine på fra Sønderborg station over broen og op til bystationen.
Frederik Brodersen født 1899 var den ene af de 20 medarbejdere fra Amtsbanen på Als, som overgik til DSB ved nedlægningen af amtsbanen og ombygningen til den normalsporede Mommarkbane. Jeg har et bånd med hans levnedsberetning fra da han startede som elev ved amtsbanen i 1914. Han fortæller bl.a. om de nationale modsætninger under 2. Verdenskrig - med hjemmetyskere og danske jernbanefolk i Sønderborg - om om modstandsbevægelsen måtte tilpasse sig i forbindelse med våbenforsendelser som stykgods fra Nørrejylland til Sønderborg. Han overlod mig en omfattende mappe med materiale om den aftale DSB generaldir. Knutzen lavede med Sønderborg Amt omkring afviklingen af ABA og etablering af DSB´s Rutebilvæsen i Sønderborg - og driftsbestyret Chr. Jespersens etablering af rutebilvirksomheden - herunder tilbud fra forskellige rutebilfabrikker (bl.a. Darr i Silkeborg). Materialet rummer også driftsberetninger frem til 1950´erne, idet selv om ABA ophørte med den nye Mommarkbane, så havde Sønderborg Amt pensionsforpligtelsen for de funktionærer som ikke overgik til DSB m.fl. I mapperne ligger også stationsforstander Müllers beretning til ordenkapitlet i forbindelse med tildeling af Ridderkort. Den handler om forholdene på Sønderborg stationer under 2. Verdenskrig. Müller var stationsforstander i Sønderborg.
Niels Jensen
PS: Er der noget i dette forum, som er interesseret i dansk, svensk og norsk jernbanelitteratur? Jeg har en del, som jeg skal af med.

TV2 Syd viste for nyligt denne film
https://www.tvsyd.dk/video/klip/sidste-tur-med-mommark-banen-1962
fra Sønderborgs gader og Mommarkbanen.
(måske nævnt tidligere i forum)
-
Sønderjyden
JGrejS

RSS Feed af emne

Signalposten

Ingeniøren

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak