Gæt en vejunderføring (atter løst)
Kære Carsten og Søren,
I var begge i mål i selvsamme minuttal 22:39 med det rigtige svar "Angelburger Straße". Der kan således kun være et mulehår mellem jer; men i stedet for, at jeg skal plage Tommy for et målfoto, har I selv ordnet sagen således, at Søren tager stafetten, hvilket vi glæder os til .
Broen over "Angelburger Straße" bærer Flensburger Hafenbahn, der i sin oprindelige udstrækning var ca. 4,5 km og også i nyere tid er blevet befaret med tog, f.eks. i forbindelse med "Dampf Rundum" arrangementer.
Især på vestsiden af fjorden er sporet blevet asfalteret, f.eks. på en strækning, der tjener som "busgade" for bl.a. rute 110 fra Krusaa.
Bedste hilsener & tak for medspil
Niels