Hadsund Nord, stationen

af rh42200 ⌂, Nordjylland, 19/8 2020, 10:50 (1620 dage siden) @ PKJ

Skal bygge ovenstående station i 1:87.

Har billeder af stationen fra skinnesiden.

Er der nogen som har målene på denne. Gerne længde, bredde og højde. Eventuelt andre.

Venligst Peter Kjær

Email: pkj0117@live.dk

Hej Peter

Det mest nøjagtige er faktisk at tælle mursten, hvis du har billeder, der er tydelige nok. Murstenene på bygningen er samme størrelse som mursten har i dag, så med lidt omregning kan du nemt få de rette dimensioner på din model. Jeg har skrevet lidt om mursten og forbandt på min hjemmeside, hvor jeg har samlet den nødvendige information for modelbyggeren: https://www.tlarsen.dk/Banen/murvaerk-og-forbandt

Jeg kan se, at EVP har en del billeder af bygningen på sin hjemmeside. Måske kan du bruge dem som de er - ellers kontakt ham og forklar dit forehavende, så kan det være, at han gerne hjælper med en kopi i bedre opløsning. http://evp.dk/index.php?page=2---stationerne-havndal---hadsund

http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften finder du luftfotos af området. Billederne er nok ikke tydelige nok til at tælle mursten udfra, men miljøet kan du få et indblik i.

Hvis du stadig gerne vil have tegningerne, vil jeg tro, at du kan komme i nærheden af dem på Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg. Det er også muligt, at de har en kopi hos Frederikshavn MJ-klub i Kvissel.

En tredje mulighed er at kontakte H0-Aalborg og høre, om de har en kopi af tegningen. De har jo for mange år siden lavet en model af bygningen, som står på deres anlæg.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak