Naumburg 1991

af HansA, 15/8 2020, 23:37 (1565 dage siden)
redigeret af HansA, 15/8 2020, 23:55

Godaften i forummet
I april 1991 var jeg på en tur i det tidligere DDR, blandt andet for at besøge nogle sporveje, hvis overlevelse på det tidspunkt ikke var nogen selvfølge. Mit besøg i Gotha og hos Thüringerwaldbahn er beskrevet her. Sporvejen i Gotha lever i dag i bedste velgående.
Noget tilsvarende kan man ikke sige om sporvejen i Naumburg, som allerede i DDR-tiden skrantede og i perioder var helt eller delvis indstillet; men den lever da endnu, om end mest som turistattraktion, se her og her.
Min inspiration til rejsen var delvis O. Winther Laursens bog fra 1973 ’Sporvogne i Europa’ (J. Fr. Clausens Forlag, ISBN 87 11 035854), som i mange år var det eneste litteratur på dansk om udenlandske sporveje, dels genforeningen, med en tilsyneladende uvis fremtid for flere af de små sporveje i DDR. Tiden har så vist, at de fleste overlevede; selv så små sporveje som Woltersdorf, Schöneiche, Strausberg og Bad Schandau. Til gengæld forsvandt trolleybusserne i Potsdam, Hoyerswerda og Weimar, og det eneste tilbageværende trolleybusnet i det tidligere DDR er Eberswalde, som vi måske ved lejlighed kan vende tilbage til.

Sporvejen i Naumburg er metersporet; dens historie går tilbage til 1892, da en dampdrevet sporvej Hauptbahnhof-Jägerplats-Wenzelstor blev åbnet. I 1907 blev sporvejen elektrificeret, og i 1909 blev den forlænget, så den nu udgjorde en ring. Jeg vil ikke i detaljer beskrive sporvejens historie, men henvise til de bøger, jeg har nævnt nederst. På tidspunktet for mit besøg (april 1991) trafikeredes hele ringen, men kun i retning med uret. Tidligere havde den været trafikeret i begge retninger, hvor linie 1 var turen mod uret, og linie 2 var med uret. Men nu kørte altså kun linie 2, og på dagen for mit besøg var to vogne i drift, nr. 28 og nr. 41. Så vidt jeg husker, var der 15-minuttersdrift på linie 2.
Den planmæssige drift blev indstillet i august 1991. I 1994 blev kørslen genoptaget på delstrækninger, og nu køres regelmæssigt (men ikke dagligt) mellem Hauptbahnhof og Salztor.
Sporvejen i Naumburg var/er for mig indbegrebet af ’DDR-sporvej’, hvilket jeg håber, de følgende billeder vil forklare. Det var en ganske almindelig hverdag, billederne er ikke ’opstillede’ – sådan så der bare ud! De efterfølgende billeder er fra 1. april 1991.


[image]
Motorvogn 26 ved Hauptbahnhof


[image]
Motorvogn 26 ved Hauptbahnhof


[image]
Motorvogn 41 (CKD/LEW 1967, type T2D, tidl. Halle 787) ved Hauptbahnhof


[image]
Motorvogn 41 ved Hauptbahnhof


[image]
Motorvogn 26 ved remisen i Poststrasse


[image]
Motorvogn 41 i Wiesenstrasse


[image]
Motorvogn 41 på Moritzberg


[image]
Motorvogn 41 på Moritzplatz


[image]
Motorvogn 26 i Paul-Heese-Strasse / Michaëlistor. Er det ikke indbegrebet af DDR-sporvej?


[image]
Motorvogn 26 i Paul-Heese-Strasse


[image]
Motorvogn 26 ved Salztor


[image]
Motorvogn 41 på Plats der Einheit / Jacobstor


Kilder:
Gerhard Bauer: Strassenbahn Archiv 4. Transpress 1984.
Strassenbahnatlas Deutschland 1992. Arbeitsgemeinschaft Blickpunkt Strassenbahn e.V.
Gerhard Bauer, Norbert Kuschinski: Die Strassenbahnen in Ostdeutschland. Band 2: Sachsen-Anhalt, Thüringen. Schweers+Wall 1994. ISBN 3-921679-80-x
Robert Schwandl: Tram Atlas Deutschland 2019. ISBN 978-3-936573-2

v.h.
HansA

Naumburg 1991

af Niels Munch, 16/8 2020, 00:51 (1565 dage siden) @ HansA

Kære HansA,

Atter tak for en stemningsfuld beretning fra det østtyske!

Tw 26 er i øvrigt en "LOWA-vogn", men af typen ET54, der blev bygget af Gotha/LEW, i dette tilfælde i 1956 til Gera som Tw 18". Den kom til Naumburg i 1983 og blev udrangeret 1991.

Bedste hilsener
Niels

Avatar

Naumburg 2020

af Eyolf ⌂, Slemmestad, Norge, 3/9 2020, 21:17 (1546 dage siden) @ Niels Munch

Ja, det så stygt ut for sporveien i Naumburg etter den tyske gjenforeningen. I 1991 ble driften innstilt, men etter krav fra befolkningen og en grundig sanering av skinnegang og elektrisk anlegg ble driften gradvis gjenopptatt fra 1994 og utover. Den siste forlengelsen fant sted så sent som i 2014, og det er nå drift i begge retninger på ca halvparten av den gamle ringlinjen. Dette innebærer imidlertid at storparten av vognene fra DDR-tiden nå ikke kan brukes, da disse er enretningsvogner, og det ikke finnes vendesløyfer på endeholdeplassene. Moderne, store sporvogner vil ikke passe inn på en slik nærmest miniatyrsporvei som i Naumburg. I stedet har man sikret seg toretningsvogner av gammel type fra andre sporveier i tidligere DDR. Målet er å gjenopprette hele ringlinjen, men med den nåværende utbyggingshastigheten ligger nok dette langt fram i tid. Ut over det ser det ikke ut til å finnes planer om ytterligere utbygging. Imidlertid står sporveien så sterkt i bybefolkningens bevissthet at det må antas at driften er sikret for framtiden - foruten at den er en turistattraksjon i selg selv.

[image]

Noen av de gamle vognene (bl.a. nr. 23) er beholdt som museumsvogner, og hvem vet? Kanskje de blir å se på sporet igjen en gang, på en ferdig gjenopprettet ringlinje?

Du kan se flere bilder og lese mer om Naumburgs sporveishistorikk her.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak