Gotha 1994
Kære Niels
Tak for kommentaren! Det inspirerede mig til at finde et par billeder mere frem fra et senere besøg.
D. 7. maj 1994 var jeg igen en tur i Gotha, denne gang lidt kortere tid. Det var i forbindelse med fejringen af sporvejens 100-års jubilæum, og Thüringerwaldbahns 65-års fødselsdag. I dagens anledning var forskellige interessante, historiske vogne ude at køre. Som det kan ses på billederne, var man nu gået over til en ny bemaling; blå og gul.
Foran banegården ventede et par historiske vogntog på at transportere gæsterne til remisen i Waltershauser Strasse, hvor der var åbent hus. Til venstre det historiske Thüringer Waldbahn-tog, motorvogn 56 (Gotha/AEG 1929), bivogn 82 (Gotha 1928) og pakvogn 101 (Bothmann 1928). Til højre holder motorvogn 43 (Gotha/LEW 1956) med en uidentificeret bivogn. Vogn 43 er en prototype på de talrige Gotha-vogne type T57.
Thüringer Waldbahn-toget ved banegården.
Materielopstilling foran remisen. Fra venstre: Ledvogn 318 (Düwag/BBC 1960, ex. Mannheim 318), ledvogn 302 (CKD 1981, type KT4D), ledvogn 202 (Gotha/LEW 1965, type G4-61), toakslet motorvogn 39 (Gotha/LEW 1955, type ET55). Yderst til højre ser man lidt af arbejdsvogn 40 (Gotha/LEW 1955, type ET55, om bygget til kurvesmørevogn i 1991).
Ledvogn 320 (Düwag/BBC 1960, ex. Mannheim 320).
Godsvogn 102 (Bothmann 1928)
Motorvogn 47 (Gotha/LEW 1963, type T57)
Ledvognene 208 (Gotha/LEW 1967, type G4-61) og 412 (Düwag/BBC 1963, ex. Mannheim 412)
Den historiske motorvogn 29 fra Gera (MAN/AEG 1905) deltog også i festlighederne. I forhold til mit tidligere besøg i 1991 var sporet moderniseret mange steder, og de fleste stoppesteder var også blevet mere moderne, som det ses her.
Kilder:
Bernd Blickendorf: Jubiläumsschrift 100 Jahre Strassenbahn Gotha - 65 Jahre Thüringerwaldbahn. Justus Perthes Verlag 1994. ISBN 3-623-00986-5
v.h.
HansA