Spørgsmål om udlandstog på Sjælland i 1950 & 60erne

af Steffen Dresler, 4/8 2020, 16:01 (1621 dage siden) @ Nordexpress

I sin tid stoppede de internationale tog i Næstved for mod Rødby/Gedser at optage paspoliti og toldere og i modsat retning for at afsætte samme.
Dette blev benyttet af de faste rejsende til at afbenytte togene til- og fra Næstved/København. Om det var en stilsigende aftale kan jeg ikke udtale mig om, men ofte anvendte jeg selv TEE MERKUR (senere IC MERKUR), selvfølgelig med 1. klasses tilkøbsbillet, men uden ”TEE zuschlag”, da jeg jo kun rejste indenlands.

Jeg kunne tænke mig, at årsagen til at medtage "lokale" til og fra Næstved også var denne, at det var FØR den egentlige bolig/arbejdssted trafik kom igang med næsten ½ times drift i myldertiderne.

Men det korte af det lange, Næstved stoppet var a.h.t. politi og told for kontrol i toget.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak