Spørgsmål om udlandstog på Sjælland i 1950 & 60erne

af Nordexpress, 4/8 2020, 12:31 (1621 dage siden)

I bøgerne om de internationale tog til Rødby/Gedser/Jylland/Øresund er udtrykket lokale vogne jo et temmelig gennemgående begreb. De fleste tog til udlandet medførte "lokale vogne" - dybest set et lidt ulogisk begreb - for at adskille indenlandske passagerer fra passagerer, der skulle udsættes for pas- og toldkontrol.

Enkelte tog medførte ikke sådanne. Men min nysgerrighed går mere præcist på det "tyske lyntog", VT 12.5, der kørte som København Express Hamburg-København H (/Frihavnen) - Hamburg.

Jeg erindrer som knægt flere gange at have kørt med dette tog med min mor mellem København H og Næstved. Jeg har en formodning om, at vi må have haft plads i motorvognen.

Men hvorfor kunne man køre indenlands med VT 12.5 uden at skulle til Tyskland (ligesom det blev almindeligt senere), når der i alle andre udlandstog var en skarp adskillelse? Var dørene mellem vognene låst inde i toget?


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts


DSB J11

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak