Sydfynske Jernbaneselskab byggenumre
Kære Niels
Jeg tror nok, det er gætteri med Bays opgivelse af fabriksnumre for OKMJ og ETJ lokomotiverne,og jeg kan vist ikke helt sige mig fri for at have deltaget heri. Men lad nu fortidens synder ligge. Muligvis har der foreligget en 3. byggenummerserie "ombygninger", men derom ved jeg intet.
HJJ 2 blev ombygget af SFJ's værksteder og regning på 10.170.- kr. udsendt den 2. september 1921. Det er mindre end regningerne pr. stk. til OKMJ og ETJ, hvorfor kan jeg ikke forklare.
En passant kan jeg nævne, at jeg også har bøvl med fabriksnumrene på vogne, selv om jeg i 1960-66 nåede at kradse i mange fabriksplader! For også her er der sideløbende nummerserier for ny- og ombygninger.
hilsen
Lars