Emaljeskilt i Esbjerg i 1904?
Det er nyt for mig, at der blev anvendt emaljeskilte allerede i 1904?
Emaljeskilte så dagens lys i England i 1889, og fra 1893 fulgte tyske emaljeværker efter. I DK importerede man indledningsvis emaljeplader, hvor man skabelonerede den ønskede tekst på de færdige plader, der herefter blev brændt. I slutningen af 1890'erne kom en egentlig fremstilling af emaljeskilte i gang i DK.
Kilde: "Emaljeskilte og udendørsreklame" af S. & J. Juhler Hansen (Vejle Museum 1993 - ISBN 87-87683-18-0).
Kilden omhandler ikke stationsskilte, der åbenbart falder uden for emnet.
Kære Niels
Tak for informationerne.
Jeg fik udtrykt mig uklart. Undskyld. Jeg burde have skrevet:
"Det er nyt for mig, at der blev anvendt emaljeskilte som stationsskilte allerede i 1904?"
Jeg gennemgik på et tidspunkt 2. Distrikts efterladte arkivalier vedr. emaljestationsskilte og husket efter hukommelsen, var overgangen til de rød-hvide emaljeskilte noget der gik i gang i løbet af 1930'erne (måske meget sent i 1920'erne), og derfor pirrer det mig, at der skulle have været emaljestationsskilte i Esbjerg allerede i 1904. Men man kan jo blive overrasket.
Bedste hilsner
Thomas