En 1947-gætter
Det hjalp med det sidste billede.
Jeg gættede på, at det må i Aalborg-området, og ved at slå 1954-luftfotofunktionen på Krak.dk til er jeg nået frem til, at vejen, som fører over broen, hedder Voerbjergvej i Nørresundby.MVH
Søren Agerskov
Kære Søren
Det er fuldstændig rigtigt. Den daglige gåtur passerer ofte stedet, idet det ligger tæt på det område, hvor der p. t. bygges et nyt 2. spor nord for Lindholm station.
Ved at kigge lidt på forskellige ældre luftfoto kan man udlede, at industrisporet under Voerbjergvej er fjernet mellem 1954 og 1964.
Jeg aner ikke, hvad det reelt er, vi ser på 1954-luftfotoet. Men jeg gætter på, at der mod øst er tale om en kridtgrav. Ved jernbanestrækningen Nørresundby-Frederikshavn ser vi to fabriksanlæg, hvoraf det nordlige ser ud til at have forbindelse med sidesporet på fri bane. Det ser ikke ud til, at det sydlige fabriksanlæg har forbindelse til sidesporet, selv om sidesporet løber tæt forbi bygningen.
Jeg har prøvet at finde ud af, om der er tale om noget cement-produktion (kræver vist nok både kridt og ler), eller et kalkværk, eller et teglværk (kræver vist nok "kun" ler); men kan ikke rigtig finde noget, idet der i området var flere teglværker og kridtgrave og det er svært at finde ud af, hvad der var hvad.
Bedste hilsner
Thomas
Kilde: krak.dk