Hvilke tog ses her
Kære alle
Det er selvfølgelig helt korrekt som Bjarne også skriver en Pr. P3. Af dem fandtes der 9 stk., der trafikerede banerne i Sydslesvig og som Danmark kunne have fået overdraget i.f.m. den ny grænsedragning efter folkeafstemningen i 1920. Dette afslog den danske regering imidlertid (Ref. Maskinafdelingsskrivelse nr. M1442/21) over for den internationale kommission i 1921 af flere årsager, som ikke skal nævnes her (for omfangsrigt).
I Bjarnes henvisning har elektronikken spillet et lille pus og der vises den Preussiske G3 (G=Güter=gods), af hvilken der var 3 i området. Pr. (Preussisk) P3 (P=Personen=Person/passager) har akseltrækkefølgen 1´-B-0, mens G 3 har 0-C-0.
Vognmateriellet lader jeg andre om, ingen anelse!
Med venlig hilsen
Steffen Dresler