Reparation af Norsk Lokomotiver hos Frichs a/s
De første af 24 norske lokomotiver ankom til Frichs i februar 1946. Det sidste renoverede loko forlod Frichs i juni 1950.
Jeg skrev en lille epistel om disse lokomotiver i DJKs medlemsblad 1990 nr. 2. Det var hovedsageligt disse informationer, som senere blev gengivet i 2005 i Thomas Nørregaard Olesens bog om Frichs.
Det kan blive ret vanskeligt nu så længe efter at fastslå, hvad der præcist blev udført på lokomotiverne. Reparationsprisen på hver lokomotiv kunne blive op til 125.000 kr., så der var tale om en ganske betydelig ordre.
Hvis spørgsmålet i det hele taget kan besvares, må der søgning til i den del af Frichs-arkivet, der blev indleveret til Erhvervsarkivet i Århus. Arkivet er nu nedlagt og arkivalierne henhører under Landsarkivet i Viborg.