Ukendt CIWL-sovevogn i Næstved 1981
Kære Pierre B og alle i andre
Dejlige billeder fra en nu svunden tid, hvor de sidste rester af vogne fra det hæderkronede ”Internationale spise- og sovevogns Kompagni” stadig kunne ses i daglig drift og i den ”næsten” oprindelige bemaling.
De viste vogne var jo oprindeligt indsat som type Y lige før den anden verdenskrig og blev efter krigen nybyggede i et nu mere moderne og ændrede antal eksemplarer, hvoraf Danmarks Jernbanemuseum jo har en stående i udstillingen ”Drømmenes Kupe”.
I takt med efterspørgslen og ændringer i rejsemønstret, blev vognene af type Y ændret i apteringen for at få flere pladser og skiftede også betegnelsen Y ud med U = Universal, der nok var mere sigende. Alle kupeerne blev ændrede derhen, at der nu var plads til tre liggende rejsende, en rigtig turistklasse vogn. Samtidig med forøgelsen af sengeantallet blev apteringens træpaneler (ægte træ) udskiftet med det mere vedligeholdelsesmæssige lettere materiale ”Formica” som også nu blev anvendt i DSB kupe vogne litra Bg mv. Derfor den interne betegnelse U=universal med et f=formica. Vinduerne fik nye gummiindfatninger og blev herved tættere og mere lydtætte ind de originale. For at forbedre vognenes løbeegenskaber blev de normale CIWL anvendt type PP bogier udskiftede med de moderne type Minden-Deutz typer.
Tak for billederne, har du flere?
Med venlig hilsen
Steffen Dresler