Gul/orange stribe på vogne til transport af gasarter
Kære Thomas
Jeg er absolut SLET ikke ekspert udi tankvogne og jeg tror at de nok helt sikre informationer kommer, når engang MFL kommer på banen ”so to speak”.
Men indledningsvis er her et link til en BP Gastankvogn litra ZE Nr. 503 399 med det nydeligste gule mavebælte (selvom sort/hvid optagelse).
http://jernbanekilder.dk/catalog/Billedarkiv/r/4746/viewmode=previewview/fc=3%3A923
Jeg mener der er en fejl i tidsangivelsen her på ”jernbanen” på billedet af ZE 503 399
https://www.jernbanen.dk/dsb_zvognsolo.php?aar=1893&vognid=1673
hvor er anført (2nd. Billede) @Jbm DSB ZE 503399, ca. 1958, da jeg på et Tif. format billede kan læse ude til højre på ”rasteren” på vangen: REV K 16 2 1951. Og det passer jo også så udmærket at vognen, hvis angivelser på samme side siger ”Bogietankvogn. Købet 1951…………….”. Og så har Jernbanekilder yderligere anført : Motivdato 2/1951.
Så HVIS min tydning af revisionsdato (kan jo læse forkert) sammenholdt med informationerne på jernbanekilder er de samme, synes der en stor sandsynlighed for, at gastankvogne allerede i begyndelsen af 1950´erne (her 1951) havde det gule mavebælte.
Hvornår vognene skiftede farveangivelser fra det ene til det andet og så videre må eksperterne så kunne afgøre.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler