Vognløb Thisted - Sønderborg H (lidt OT)
Hej Steffen (og alle)
Jeg ved godt at det jeg vil til at berette om ikke er et orlovstog, og jeg tror også at du var et årti tidligere i Sønderborg end da jeg begyndte at tage billeder på den strækning.
Tog 965 med afgang fra Sønderborg 15:17 (afgangstidspunktet varierede lidt alt efter køreplan), var lidt speciel. Mandag til torsdag var toget skiltet som IC-tog Sønderborg - Århus (men kørte mig bekendt som alm. regionaltog mellem Sønderborg og Fredericia) og bestod typisk af 3 IC-vogne.
Fredag kørte toget kun til Fredericia og var da udvidet med en sjat Bghl-vogne af hensyn til sergentskolen, så lidt orlovstog var der. Billedet nedenfor er taget lidt udenfor Sønderborg og viser toget d. 31. maj 1981 og det er MX 1041 og 1042 der trækker.
Da strækningen fik MR-tog, kørtes der ikke længere til Århus, men kun til Fredericia. Om Søndagen kørtes dog til Nyborg Færge.
Hilsen
Niels