Julekalenderen 2019, 9. december

af Niels Munch, 9/12 2019, 07:31 (1861 dage siden)

Kære alle,

Her skal gættes på hvilken bane, og også gerne på hvilken station, jeg under afventen af en ganske rettidig krydsning ud af det nedlukkelige kupévindue fotograferede:

[image]

..... denne glade helårs (billedet er taget SEP 2010) havenisse, som på det sprog, der tales af 97% af stedets indbyggere, passende hedder en "Gartenzwerg".

Læg oppe i øverste højre hjørne af billedet mærke til det dagsaktuelle "9-tal", der tilfældigvis er nummeret på en jernbanerelateret mast.

Der kan komme lidt hjælp undervejs. Og ja, vi er godt & vel syd for Kongeåen.

God fornøjelse med gætteriet, jeg kigger ind ved middagstid og ser, hvor langt I har nået,
Niels

Julekalenderen 2019, 9. december

af Lars Henning Jensen, 9/12 2019, 10:19 (1861 dage siden) @ Niels Munch

Kære alle,

Her skal gættes på hvilken bane, og også gerne på hvilken station, jeg under afventen af en ganske rettidig krydsning ud af det nedlukkelige kupévindue fotograferede:

[image]

..... denne glade helårs (billedet er taget SEP 2010) havenisse, som på det sprog, der tales af 97% af stedets indbyggere, passende hedder en "Gartenzwerg".

Læg oppe i øverste højre hjørne af billedet mærke til det dagsaktuelle "9-tal", der tilfældigvis er nummeret på en jernbanerelateret mast.

Der kan komme lidt hjælp undervejs. Og ja, vi er godt & vel syd for Kongeåen.

God fornøjelse med gætteriet, jeg kigger ind ved middagstid og ser, hvor langt I har nået,
Niels

God formiddag!

Det er en spændende opgave ...
Men for indledningsvist at indkredse mulighederne hæfter jeg mig ved, at 97% af "stedets" indbyggere kalder havenissen for en "Gartenzwerg". Det er uklart, om der med stedet menes landet, byen eller området i lidt bredere forstand, og hvis jeg gætter på det første, kan der ved en umiddelbar betragtning være tale om Tyskland, Østrig eller Liechtenstein.
Men det bringer os egentlig ikke ret langt ...
Masten må være en køreledningsmast, og hvis den skulle være tysk, hører den næppe til på en DB-strækning, om end intet er umuligt.
Egentlig kunne den være schweizisk og så fra en overvejende tysktalende del af landet - måske fra omegnen af Basel ???
Mh
LH

Julekalenderen 2019, 9. december

af K564, 9/12 2019, 10:29 (1861 dage siden) @ Lars Henning Jensen

At dømme efter køreledningsmastetypen og tallet på denne, så er mit bud et sted i Schweiz, måske lidt sydligere end LHJ bud.
Mit vil være omkring Zentralbahn.
Hilsner Keld

Julekalenderen 2019, 9. december

af Niels Munch, 9/12 2019, 11:01 (1861 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Kære L.H. og Keld,

Med "stedet" menes "stationsbyen", der i gennemrejseåret 2010 havde 1.114 indbyggere, og som ganske rigtigt ligger i en tysktalende del af Schweiz.

Men vi mangler stadig et bud på banen, hvor trafikken afvikles som efter et schweizerur, hhv. byen, hvor togkrydsningen afventedes.

Bedste hilsener
Niels

Julekalenderen 2019, 9. december

af Lars Henning Jensen, 9/12 2019, 11:51 (1861 dage siden) @ Niels Munch

Kære L.H. og Keld,

Med "stedet" menes "stationsbyen", der i gennemrejseåret 2010 havde 1.114 indbyggere, og som ganske rigtigt ligger i en tysktalende del af Schweiz.

Men vi mangler stadig et bud på banen, hvor trafikken afvikles som efter et schweizerur, hhv. byen, hvor togkrydsningen afventedes.

Bedste hilsener
Niels

Ja ja, så kom vi så langt ...:-)

Men der er jo mange schweiziske baner, hvor trafikken afvikles "som et urværk" (jo, der har nogen virkelig noget at lære ...).
Jeg ville jo gerne gætte på Waldenburgerbahn, som er den lokalbane, jeg har besøgt senest, og krydsningsstationen Altmarkt ligger tæt på en urfabrik i byen Lausen, men omgivelserne passer ikke rigtigt.

"Djævelen ligger i detaljen", og der skal nok være noget, jeg har overset (og som Keld måske har bemærket), men så længe jeg sidder her på kontoret og skal passe mit arbejde, er der ikke rigtigt mulighed for dybdetænkning ;-). Så andre må gætte videre herfra, så kigger jeg ind igen sidst på eftermiddagen.

Mh
LH

Julekalenderen 2019, 9. december

af Niels Buch, 9/12 2019, 12:17 (1861 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Hej

Jeg er ret overbevist om hvor vi skal hen i Schweiz, taget i betragtning at jeg var med på den tur hvor Niels har taget sit billede.

Faktisk har Niels nævnt dette i en anden tråd i dette forum. Så hvis man kan finde den, tror jeg også man kan finde ud af i hvilken egn af landet vi er i.

Hilsen
Niels

Julekalenderen 2019, 9. december

af Lars Henning Jensen, 9/12 2019, 12:49 (1861 dage siden) @ Niels Buch

Hej

Jeg er ret overbevist om hvor vi skal hen i Schweiz, taget i betragtning at jeg var med på den tur hvor Niels har taget sit billede.

Faktisk har Niels nævnt dette i en anden tråd i dette forum. Så hvis man kan finde den, tror jeg også man kan finde ud af i hvilken egn af landet vi er i.

Hilsen
Niels

Hmmm ... - hvis banen kører "som et schweizerur", kunne det måske være en tandhjulsbane.
Dem er der nu også ret mange af i alpelandet, men korrekt, Niels har før beskæftiget sig med en af dem ...;-)

Mh
LH

Julekalenderen 2019, 9. december

af Lars Henning Jensen, 9/12 2019, 13:43 (1861 dage siden) @ UTJ

Vi har været her.......


Just min tanke ...
Og her anvendte Niels også formuleringen "... syd for Kongeåen ...", uden at man nødvendigvis skal lægge noget deri ;-)

Mh
LH

Julekalenderen 2019, 9. december

af Niels Munch, 9/12 2019, 13:53 (1861 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Og her anvendte Niels også formuleringen "... syd for Kongeåen ...", uden at man nødvendigvis skal lægge noget deri ;-)


..... men osse "SEP 2010".

Julekalenderen 2019, 9. december

af Lars Henning Jensen, 9/12 2019, 14:04 (1861 dage siden) @ Niels Munch

Og her anvendte Niels også formuleringen "... syd for Kongeåen ...", uden at man nødvendigvis skal lægge noget deri ;-)

..... men osse "SEP 2010".


MGB er ikke 100% tandhjulsbane ...
/LH

Julekalenderen 2019, 9. december

af Niels Munch, 9/12 2019, 14:30 (1861 dage siden) @ Lars Henning Jensen

MGB er ikke 100% tandhjulsbane ...


..... men en koncern bestående af ??

Julekalenderen 2019, 9. december

af Lars Henning Jensen, 9/12 2019, 14:32 (1861 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Og her anvendte Niels også formuleringen "... syd for Kongeåen ...", uden at man nødvendigvis skal lægge noget deri ;-)

..... men osse "SEP 2010".

MGB er ikke 100% tandhjulsbane ...
/LH


- og en af stationerne har et navn med reference til noget nært forestående ...
/LH

Julekalenderen 2019, 9. december

af Niels Buch, 9/12 2019, 14:52 (1861 dage siden) @ Lars Henning Jensen


- og en af stationerne har et navn med reference til noget nært forestående ...
/LH


Jeg har haft den samme tanke om ham nogen mener kommer fra Grønland, andre mener Finland og nogen Nordpolen...

Niels

Julekalenderen 2019, 9. december

af Niels Munch, 9/12 2019, 15:03 (1861 dage siden) @ Niels Buch

- og en af stationerne har et navn med reference til noget nært forestående ...


Jeg har haft den samme tanke om ham nogen mener kommer fra Grønland, andre mener Finland og nogen Nordpolen...


Ja, og det ville have været helt perfekt, hvis min "helårsnisse" netop havde stået på denne station:

[image]

..... men det gjorde han desværre ikke - måske fordi, han er "helårs"?

Bedste hilsener
Niels

Julekalenderen 2019, 9. december

af Niels Munch, 9/12 2019, 13:23 (1861 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Kære L.H. hhv. UTJ,

Med begrebet "tandhjulsbane" nærmer vi os, omend det ikke skal opfattes 100%.

Og vi er vel efterhånden derhenne, at kantonen kan identificeres?

Bedste hilsener
Niels

Julekalenderen 2019, 9. december

af Niels Munch, 9/12 2019, 13:19 (1861 dage siden) @ Niels Buch

Hej Niels,

Og du er beskeden nok til ikke at nævne, at du havde tilrettelagt den glimrende tur i dette jernbaneengagerede land.

Bedste hilsener
Niels

Julekalenderen 2019, 9. december

af RJK, 9/12 2019, 15:00 (1861 dage siden) @ Niels Munch

jeg syntes de herre cykler rundt om den varme grød

Julekalenderen 2019, 9. december

af Niels Munch, 9/12 2019, 15:10 (1861 dage siden) @ RJK

jeg syntes de herre cykler rundt om den varme grød


Det har du ret i, der er ikke rigtig nogen, som bider til æbleskiven, og får sat navn på

- kantonen, hvor sproget er tysk i den østlige del (men ellers er fransk)
- banestrækningen, vi kører på for at nå den i forum tidligere besøgte tandhjulsbane
- stationen, hvor havenissen står

..... med mindre du vil?


Bedste hilsener
Niels

Julekalenderen 2019, 9. december

af Niels Buch, 9/12 2019, 15:34 (1861 dage siden) @ Niels Munch

Hej

Nu forsøger jeg så at bide lidt i æbleskiven.

Kantonen er Vallis og banen er Matterhorn - Gotthard Bahn (tidliger Brigg - Visp - Zermatt bahn), men hvilken station ..

Hilsen
Niels

Julekalenderen 2019, 9. december

af Bent Hansen, 9/12 2019, 15:36 (1861 dage siden) @ Niels Munch

Kantonen, hvis østdel er tysk og resten fransk fra omkring Sion, er Valais/Wallis.
Banen til Gornagrat hed før den blev blev sluttet sammen Furka - Oberalp og Gornagrat Brig - Visp - Zermatt.
Men nogen krydsningsstation her? Jeg erindrer den, hvor bilfolket stiger af. det er vist Täsch?

Mvh. Bent

Julekalenderen 2019, 9. december

af Bent Hansen, 9/12 2019, 15:45 (1861 dage siden) @ Bent Hansen

Ha, så kom den.

Stalden VS med lige nøjagtig 1114 sjæle i 2010.

Mvh Bent.

Julekalenderen 2019, 9. december

af Bent Hansen, 9/12 2019, 15:53 (1861 dage siden) @ Bent Hansen

VS (Stalden VS) står for kantonen. Der må være andre stalde i Schweiz. Selv hos mig i Nr. Bjert har vi nogle stykker.

Jeg er imponeret over de, der skød sig frem til Schweiz, og så de, der følger med i, hvor Niels har været. Jeg er ikke med i Havenissehistorisk Selskab, så jeg begyndte først at søge i eftermiddags.

Mvh Bent.

Julekalenderen 2019, 9. december

af Lars Henning Jensen, 9/12 2019, 16:14 (1861 dage siden) @ Bent Hansen

VS (Stalden VS) står for kantonen. Der må være andre stalde i Schweiz. Selv hos mig i Nr. Bjert har vi nogle stykker.

Jeg er imponeret over de, der skød sig frem til Schweiz, og så de, der følger med i, hvor Niels har været. Jeg er ikke med i Havenissehistorisk Selskab, så jeg begyndte først at søge i eftermiddags.

Mvh Bent.


God eftermiddag!

Ja nu er det spændende at høre, hvad formanden for bemeldte selskab, Overhavenisse Munch, har at sige ...:-D

Mh
LH

Julekalenderen 2019, 9. december - LØST

af Niels Munch, 9/12 2019, 16:11 (1861 dage siden) @ Bent Hansen

Kære Bent,

Som også Niels stillede ind på, vi er på Brig-Visp-Zermatt (BVZ), der sammen med Furka-Oberalp (FO) i 2003 fusionerede til Matterhorn-Gotthard Bahn (MGB).

Togrejsen gik fra Visp, hvortil vi var ankommet med SBB, til Zermatt med BVZ, der kører ud-og-ind samt op-og-ned. Hvor den går op-og-ned, er den tandhjulsbane, og ellers er den adhæsionsbane.

Og Bent, du ramte helt rigtigt med stationen i Stalden VS, der helt korrekt og siden 1931 hedder Stalden-Saas.

Denne krydsningsstation ligger 800 m o.h. i et op-og-ned område, hvorfor man i 1986 lagde gennemgående tandstænger i stationssporene.

Det ses på dette foto, hvor jeg i f.t. startbilledet har drejet hovedet 90 grader t.h. i spændt afventen af det modkørende tog og under udøvelse af så meget "girafhals", som muligt:

[image]Bf Stalden-Saas 06.09.2010 (nm).

Så, kære Bent, du har vundet stafetten!


Bedste hilsener & tillykke
Niels

Julekalenderen 2019, 9. december

af RJK, 9/12 2019, 16:12 (1861 dage siden) @ Niels Munch

Måske lidt ved siden af men var de herrer oppe forbi
Riffelalp har hørt at hotellet har sin egen bane ?

Julekalenderen 2019, 9. december

af Niels Munch, 9/12 2019, 16:19 (1861 dage siden) @ RJK

Måske lidt ved siden af men var de herrer oppe forbi
Riffelalp har hørt at hotellet har sin egen bane ?


Ja, på turen med Gornergratbahn kom vi forbi, men fordybede os ikke. Om Riffelalpbahn se: https://de.wikipedia.org/wiki/Riffelalptram . Den er siden 2001 en akkumulatorbane.


M.v.h.
Niels

Julekalenderen 2019, 9. december

af Niels Buch, 9/12 2019, 17:24 (1861 dage siden) @ Niels Munch

Jamen jeg kan da lige supplere med et enkelt sommer aktuelt billede af banen til hotellet ved Riffelalp. Vi holdt nemlig sommerferie i Visp i år og var med toget til Zermatt og videre til Gornergrat (derfor er det jo ekstra pinligt at jeg ikke kunne gætte stationen).

[image]

Hilsen
Niels

Julekalenderen 2019, 9. december - EPILOG

af Niels Munch, 9/12 2019, 17:30 (1861 dage siden) @ Niels Munch

Kære alle,

Tak til alle læsere og gættere for interessen for nissespøgen her!

Rejsen på de schweiziske smalspor i SEP 2010 var en studietur gennemført i regi af daværende JeTra, nu IDA Rail. Ud over kørsel på Brig-Visp-Zermatt, Gornergratbahn og Furka-Oberalp bød studieturen også på rejser med Rhätische Bahn (RhB) inkl. over Berninapasset og til Tirano i Italien. Flere korrespondancer med få min. overgangstid fungerede som efter et schweizerur, og først med FS-regionaltoget Tirano-Milano gik det galt p.g.a. en klækkelig, italiensk forsinkelse .....

Men tilbage til Stalden-Saas:

[image]BVZ Bf Stalden-Saas under afventen af krydsning, 06.09.2010 (nm).

T.v. i billedet køreledningsmast "Nr. 9", og yderligere t.v. uden for billedet stod nissen og grinede. Og så kom toget fra Zermatt med styrevogn i front:

[image]BVZ togkrydsning i Stalden-Saas, 06.09.2010 (nm).

Vort eget tog blev fremført af MGB (BVZ) Deh 4/4 nr. 24, en tandhjulsmotorvogn med pakrum, og det krydsende tog blev skubbet af et tandhjulslokomotiv MGB (FO) HGe 4/4 II:

[image]BVZ Bf Stalden-Saas med tog mod Visp, ukendt HGe 4/4 II, 06.09.2010 (nm).

Bent nævnte stationen i Täsch. Her kan de bilister, der skal besøge den bilfrie by Zermatt, parkere bilen og tage et Stadler Pendelzug, der ligesom den øvrige nævnte trækkraft er indrettet for såvel adhæsions- som tandhjulsdrift, det sidste stykke:

[image]BVZ Bf Täsch med Pendelzug, 06.09.2010 (nm).

Endelig når vi den "indbyggede" banegård i Zermatt:

[image]BVZ Bf Zermatt med rangerende Gm 3/3 nr. 72. T.h. front af styrevogn, 06.09.2010 (nm).

Der rangeres med materiel fra Glacier-Express, som er et samarbejde mellem MGB og RhB. Rangermaskinen, der er bygget af franske Moyse, fik ved en revision i 2004 sat "kalotten", som rummer div. lyd- og emissionsfiltre, på taget. Søstermaskinen nr. 71 var i Visp.

Turen på Gornergratbahn den 07.09.2010, og hvad den gav anledning til, havde vi jo i denne tråd, og vi kan måske ved senere lejlighed komme ind på resten af studieturen.


De bedste hilsener
[image]Overhavenisse Munch

Julekalenderen 2019, 9. december - EPILOG

af Bent Hansen, 9/12 2019, 18:01 (1861 dage siden) @ Niels Munch

Hej endnu engang.

Tak. Jeg er klar i morgen, men først så kort efter 8 som muligt. Opgaven er lavet. Den blev til en afveksling ret let, for banens navn står på toget, men vent og se. Det bliver i hvert fald uden nisser overhovedet.

Med venlig hilsen

Bent.

Julekalenderen 2019, 9. december - EPILOG

af Krabsen, 9/12 2019, 20:14 (1861 dage siden) @ Niels Munch

Kære alle,

Tak til alle læsere og gættere for interessen for nissespøgen her!

Sæl tak..

Bent nævnte stationen i Täsch. Her kan de bilister, der skal besøge den bilfrie by Zermatt ....

Fortsat at kalde Zermatt for en bilfri by er nu efter min ringe mening sludder :-P - eller i bedste fald et definitionsspørgsmål.
Der er ganske rigtigt ikke mange køretøjer, drevet af fossilt brændstof (bortset fra et par entrepenørmaskiner) - men der er masser af eldrevne køretøjer, alt fra taxaer til skraldebiler.

Man er i stor fare for at blive påkørt i Zermatt!!

Men udsigten er fin
[image]

selvom Matterhorn skjulte sig fra Gornergrat
[image]

Julekalenderen 2019, 9. december - EPILOG - nyt materiel

af Niels Munch, 29/8 2022, 11:21 (867 dage siden) @ Niels Munch

Første nye Stadler "Orion" tog til Matterhorn-Gotthard Bahn (MGB) præsenteret:

Railway Gazette International:

"Orion narrow gauge rack EMU unveiled
SWITZERLAND: The first of the Orion metre-gauge rack electric multiple-units ordered by Matterhorn Gotthard Bahn has been unveiled at Stadler’s Bussnang factory.
In March 2020 MGB placed a SFr148·5m order for 12 EMUs to replace locomotive-hauled stock as part of its 2030 fleet strategy. It has options to order up to 15 more by 2028."

Læs hele artiklen her: https://www.railwaygazette.com/traction-and-rolling-stock/orion-narrow-gauge-rack-emu-u... .

Fordrer sign-in, registrering er gratis.

M.v.h.
Niels

De jydske Skærvefabrikker
De jydske Skærvefabrikker

De jydske Skærvefabrikker var en af Jyllands største producenter af sten og grus til især Statsbanernes mange anlægsarbejder i 1930´erne. Ved Balle på Djursland blev der etableret sidespor til Ebeltoftbanen, og opført adskillige skærveværker med tilhørende smalsporsbaner.

Læs mere
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak