Hej Steffen.
Alt tyskejet materiel og varer (både tilhørende private og Wehrmacht) var allieret krigsbytte og skulle angives til et kontor i København, som så bestemte, hvad der skulle ske med det. En del mangelvarer blev hurtigt frigivet til salg. Det var især varer som cement, der ofte var defekt, og fødevarer, som blev afgivet til flygtningelejrene. En del, bl.a. cementblandere, blev straks sendt Tyskland til oprydningsarbejde og genopbygningsarbejde. En del materiel, der kunne bruges til brændselsproduktion blev udlånt efter ansøgning. Efterhånden blev alt frigivet til salg, og beløbene gik ind på en speciel konto, som vist endte med at udligne lidt af den tyske gæld i Nationalbanken.
Statsvirksomhederne havde derfor ingen særlige rettigheder. DSB overtog også en del spormateriel, ramper mm. til vurderingspris (som de delvis selv havde fastsat), mens kun få vogne blev overtaget.
Tilføjes skal det, at der blev afregnet told til staten (20%?) af de i udlandet fremstillede varer, da disse var indført ufortoldet af Wehrmacht!
-
Jeg mener, forklaringen på "r" skulle være, at vognene kunne omspores til russisk sporvidde. I praksis brugte man det ikke meget under krigen, men omlagte så vidt jeg læst, hovedlinierne til normalspor. Vognene i Fredericia var normalsporede.