Tysk krigsbyttevogn på Scandia i Randers
Hejsa,
Måske har nedenstående luftfoto (DKB) været oppe at vende her i herreværelset tidligere, men umiddelbart synes jeg ikke, at jeg kan se, at det skulle være tilfældet. På fotoet, som jf. Det Kongelige Bibliotek tidligst kan være taget i 1946 (da den kommercielle fotoflyvning var kommet i gang igen), ses bl.a. et større antal PB-vogne under bygning, så fotoet er senest fra 1950.
Vognen på skydebroen er interessant. Det drejer sig om en 4-akslet bogievogn af Reichsbahn-type GG Dresden (DB GG 90), dvs. en vogn med polske rødder. Vognen har Reichsbahn-påskrifter, men vognnummeret kan ikke tydes. Det mest sandsynlige er, at vognen blot er i Randers med varer til Scandia, for hvad skulle den ellers lave på en dansk vognfabrik: Men så kom jeg til at tænke på Jens Bruun-Petersens glimrende artikel om Det tyske værkstedstog i Signalposten 1992/3, hvor der er to "godsvogne", som der ikke har kunnet gøres rede for. Kan det mon være en af disse?